En familie fra Lancaster i England sørger nu over deres 11-årig dreng, efter han mistede livet i forbindelse med en forfærdelig og farlig trend på de sociale medier.
Nu vil familien advare andre og opfordre forældre til at tale med deres børn, så ingen andre kommer ud for det samme.
En foruroligende tendens blandt unge på TikTok kostede den 11-årige Tommie-Lee Billingtons livet.
Dette efter at to teenagepiger også mistede livet, da de deltog i den samme “udfordring” på appen. Det skriver mediet The Sun.
Det hele startede, da 11-årig Tommie var hjemme hos en ven for at overnatte.
Drengene prøvede en såkaldt ‘challenge’ eller udfordring, som de havde set på appen TikTok, der går ud på at indånde farlige gasser eller opløsningsmidler.
Eksempler på dette kunne være tørshampoo, spraydeodorant eller lim.
Efter at Tommie og hans ven besluttede at deltage i trenden på TikTok, stoppede drengens hjerte øjeblikkeligt. Ifølge lægerne skulle han være død med det samme.
Nu sørger familien over den 11-åriges tragiske død.
Opfordrer forældre til at tale med deres børn
Hans mor Sherry har opfordret andre forældre til ikke lade deres børn bruge TikTok eller være en del af disse farlige trends:
– Så meget som jeg hader at tale om det, skal vi være opmærksom på, hvad børn tester i disse dage! Venligst, venligst, gem venligst al deodorant for jeres børn, da det kostede min søn livet efter at have prøvet noget andre børn gør, skriver hun på sin Facebook-side.
– Tal venligst med jeres børn om konsekvenserne af dette.
Drengens bedstemor, Tina Burns, har også skrevet om den store sorg.
– Jeg har aldrig følt smerte som denne. Jeg elsker dig bare så højt, min ven. Min lille fyr. Du vil altid være i mit hjerte. Jeg vil efter bedste evne sørge for, at dit navn og dit smukke ansigt bliver årsagen til, at andre børns liv reddes, og at andre familier ikke skal igennem denne tunge, tunge smerte, skriver hun på sin Facebook-side.
Hvil i fred, Tommie. Alle vores tanker går til familien i denne svære tid.
Del artiklen og hjælp familien med at dele dette utrolige vigtige budskab videre, så ingen andre børn prøver denne livsfarlige trend!