I dag er der mange som venter længe med at få børn. Man vil planlægge alt i mindste detalje – du skal have et hus, en bil, tryg indkomst osv.
Det er forståeligt nok godt, et barn er et utrolig stort ansvar. Men hvordan ser samfundet på de forældre som ikke planlagde sin graviditet helt ud i fingerspidserne?
Spørg Madeleine, for hun ved det!
Da hun kom til verden, var hendes mor blot 16 år, hendes far var lige fyldt 17. Begge levede som de fleste andre teenagere, de boede hjemme hos deres forældre og gik i skole.
Familien reagerede med chok og tøven, da parret fortalte, at de ville beholde barnet. Der var ikke mange som troede på den nye familie.
Men trods deres unge alder var begge Madeleines forældre fast besluttet på at beholde hende og gøre det rigtige for deres datter.
Selvom oddset hele tiden var imod familien, lykkedes de at rejse sig og modbevise tvivlerne. Og intet viser tydligere hvor langt de er kommet, end da datteren skrev en besked til sine forældre efter at have taget studentereksamen.
Sådan her skrev Madeleine efter sin eksamen:
”Vi klarede det. SAMMEN. Min mor var blot 15 år, da hun blev gravid med mig, hun fødte mig, da hun var 16 år. Det første billede af os sammen er fra juni 2000.
Mine forældre blev fordømt og afvist den tid, men de holdt sammen alligevel.
De boede ikke sammen, men hos deres respektive forældre. Alligevel opfostrede de mig – sammen. De var fast besluttet på at lykkes, og alt de ville give mig var en lys fremtid. Min far arbejde fuldtid som bygningsarbejder og min mor spillede stadig fodbold.
I dag har de et stærkt og lykkeligt ægteskab. De har købt et smukt hjem. Min mor er hjemmegående og min far har et godt job, han arbejder som havenarbejder. Jeg har også to små søskende, som går i mine fodspor”.
Madeleine skriver også om et af de første billeder som blev taget af hendes lille familie:
”Dette første billede har altid været en stor inspirationskilde for mig. Jeg har altid ønsket at genskabe billede, allerede sin jeg begyndte mit sidste år på gymnasiet.
Den følelse er vokset ekstra stærk, siden jeg bestemte mig for at begynde på universitetet.
Jeg ville også have, at det skulle blive et minde – for at vise alle, hvor langt vi er kommet sammen som en familie.
Mine forældre har altid været dem som har drevet mig til at blive succesfuld og lykkes med skolen. Jeg havde aldrig kunne ønske mig en mere kærlig og støttende familie end den gud gav mig.
Ja, du læste rigtigt, vi klarede det – SAMMEN!”
Livet kan have sine op- og nedture, men Madeleine ved, at hendes forældre kommer til at stå ved hendes side – uanset hvad.
De skal ikke bare være stolte over, at deres lille pige tog studentereksamen og skal begynde på universitetet, jeg synes at de skal give sig selv et stort klap på skulderen for at de lykkedes, da ikke mange troede på dem.
Det er hvad forældreskab handler om! Del gerne dette videre på Facebook, hvis du er enig.
