Livet er kort – og det gælder om at passe på menneskerne i vores omgangskreds. For der er ingen følelse, der er værre end at vide, at man har svigtet nogen, som betyder meget for en.
Denne historie, som jeg netop er faldet over på nettet, er en påmindelse om præcis det. En mand gør en værdifuld opdagelse et år efter, at han droppede sin kone – men da er det for sent at rette op på situationen, og i stedet må han ærgre sig over det resten af sit liv.
Jeg ved ikke, om historien er sand – men jeg synes, at den havde så vigtig en pointe, at jeg vil dele den med jer. Læs mandens åbne brev og tøv ikke med at sprede den videre til dine nære og kære.
“Gennem hele livet kommer vi igennem forskellige faser.
For et år siden gik jeg fra min kone. Jeg forlod hende for en anden, smukkere pige.
Min ekskone var overvægtig, og hun var fuld af appelsinhud og blodsprængninger.
Hun havde hængebryster og -mave.
Hun gik ikke op i, om hun havde børstet håret eller ej.
Hun havde aldrig læbestift på og gik ofte rundt i slidte sko.
Hun havde aldrig neglelak på, og hun barberede sig sjældent.
Min ekskone brugte aldrig BH eller plukkede øjenbryn.
For at sige det, som det er: Jeg følte mig ikke tiltrukket af hende længere. Kvinden, jeg engang faldt for, var nu bare et minde.
Præcis et år efter, at jeg havde forladt hende, mødte jeg kvinden, som havde været min kone engang.
Hun strålede af lykke.
Hun var utroligt smuk og var gået ned i vægt.
Hendes læber lyste op af rød læbestift.
Kjolen, hun havde på, sad som skabt til hende.
Hendes krop så ikke ud som om, at hun havde født tre børn (som desuden er mine børn).
NU sad jeg der og funderede over de ekstra kilo, som kom efter hendes sidste graviditet. Hun havde haft en opsvulmet mave, men den havde givet mig livets smukkeste gaver.
Appelsinhuden opstod, fordi hun ikke havde haft tid til at træne. Hun havde passet børnene i al sin vågne tid.
Der var ikke tid til at børste hår, barbere sig eller lægge makeup hver dag.
Hun havde ikke BH på, fordi det så blev lettere at amme mit yngste barn.
Hun lavede mad, strøg tøj og gjorde rent med et smil på læberne.
Hun elskede sin familie, og livet var perfekt for hende.
I dag vil jeg fortælle en ting.
Jeg ved, hvordan det er at have en rigtig kvinde derhjemme, men jeg ødelagde det hele. Jeg sagde, at jeg ikke ville have hende.
Jeg byttede ægte skønhed med ydre skønhed. Jeg kunne ikke forstå eller sætte pris på den ægte lykke i at have en kone og mor til mine børn.
Nu bruger hun mest tid med min yngste søn Benjamin. Han er kun et år gammel. De andre er to år ældre og behøver ikke lige så meget opmærksomhed.
I dag har hun mere tid til sig selv. Hun har forstået, at der ikke er behov for en idiot som mig til at sætte pris på hende.
Jeg forstod det ikke, og nu er det for sent.”
Billedkilde på udvalgt billede: Marcel Oosterwijk/Flickr
Kilde: Doctoramor
Skønhed sidder på indersiden – en vigtig pointe, som denne mand ikke indså, før det var for sent. Del gerne fortællingen som en påmindelse om, at vi må passe på det, der betyder noget.
