Lionel Lepezel har levet hele sit liv i den lille franske landsby Charny-sur-Meuse.
Han kender byen og det omkringliggende område som sin egen baglomme. Lionel elsker også at gå lange ture gennem områdets tætte skove.
Her er han ofte på udkig efter svampe, men det er ikke et helt almindeligt sted, Lionel trasker rundt.
I nærheden af skovområdet udspillede sig nemlig en af de længste og blodigste slag under Første Verdenskrig; Slaget ved Verdun.
Slaget ved Verdun er beskrevet som en “kødhakker”, og når man læser historiebøgerne, er det ikke svært at forstå hvorfor.
Sammenlagt mistede flere end 300.000 unge mænd livet på slagmarken, hvoraf de fleste var tyskere og franskmænd.
Men alle rædslerne, der fandt sted i området, er næppe noget, Lionel Lepezel normalt går rundt og tænker på, mens han er på udkig efter skovens guld.
Men en dag, da han som sædvanligt plukkede svampe, opdagede han noget, der skulle forandre hans liv for altid. I den tætte beplantning så han noget glitrende i græsset.
Lionel bøjede sig ned for at samle den lille genstand op.
Det viste sig at være en guldring – men de indgraverede bogstaver på indersiden af ringen fik hans hjerte til at slå ekstra hurtigt.
”Martha et Léonce, 18/07/14”, lød inskriptionen.
Lionel indså, at det var en vielsesring. Baseret på datoen var den fra den 7. juli 1914, blot to uger før første verdenskrig brød ud.
Lionel blev hurtigt fast besluttet på at give ringen tilbage til dens retmæssige ejer. Men hvordan skulle han bære sig af med at finde ejeren eller eventuelle pårørende, efter så lang tid?
Han begyndte med at spørge sin gode ven Cédric til råds, eftersom han arbejder som lærer, og har forsket meget omkring, hvad der skete i netop Verdun under første verdenskrig.
Både Lionel og Cédric gennemlæste endeløse mængder arkivmaterialer og interviewede vidner, men de fandt aldrig personen, de ledte efter.
Efter 10 års jagt var duoen løbet ind i en blindgyde – Lionel og Cédric gav op.
Men i slutningen af 2016 ringede Lionels telefon pludselig. Det var Cédric.
Med en vis forsigtighed fortalte han sin ven, at de måske var kommet nærmere en afslutning på mysteriet. Et arkiv med soldaternes identifikationsnumre var nu blevet stillet til rådighed for offentligheden.
Nyheden gjorde, at de to venner endnu engang satte sig for at opklare mysteriet om guldringen.
Sammen gravede de sig igennem flere akriver og dokumenter, indtil de stødte på en ung mand ved navn Achille Léonce Bourrelly. Han var faldet i kamp i 1916, nogenlunde samme sted, hvor Lionel havde fundet ringen.
Efter alle disse år havde Lionel og Cédric endelig fundet en konkret ledetråd.
Lionel formåede også at finde to telefonnumre til to mulige efterkommere af Léonce. Det første spor viste sig at være forkert, men de besluttede sig dog for at indtale en besked på den anden persons telefonsvarer, en vis Alain Bourrelly.
Alain blev forbløffet, da han hørte Lionels stemme i telefonen, der spurgte Alain, om han havde slægtninge, der var faldet under slaget i Verdun.
Alain ringede straks tilbage, og Lionel fortalte ham hele historien.
Det viste sig, at ringen tilhørte Alains farfar.
“Lionel sagde, at jeg kunne afhente ringen dagen efter. Jeg kunne ikke sove hele natten. Jeg vidste, at min far aldrig havde kendt sin far. Hans mor tog sig selv af ham efter krigen. Vi talte aldrig om det”, forklarer Alain.
Alain havde formået at finde sine bedsteforældres vielsesattest samt Léonces dødsattest. Léonce Bourrelly blev ramt af en granat og døde efterfølgende af sine sår.
Alain og hans familie besluttede sig for at mødes med Lionel og Cédric. Men de ønskede dog at vente til efteråret, hvilket var omkring samme tid på året, hvor Léonce døde under krigen.
Sammen gik de ud på marken, hvor de blodige kampe fandt sted, og hvor Lionel fandt ringen.
Atmosfæren og den grusomme skæbne, der havde berøvet så mange mennesker livet påvirkede alle, der var med til at opleve dette specielle øjeblik 100 år senere.
“Når du ser alt dette, får du en klump i halsen. Min farfar døde i et område mellem to landsbyer, som blev fuldstændig ødelagt under krigen. De havde gravet skyttegrave i den frosne jord. Det var en total nedslagning”.
Alain fik aldrig muligheden for at møde sin farfar, men at få hans vielsesring 100 år efter det forfærdelige slag betyder meget for ham – hvilket man tydeligt kan mærke i videoen nedenfor.
Lionel og Cédric fortjener virkelig stor respekt for deres ihærdige indsats for at bringe ringen tilbage til dens retmæssige ejer!
Derudover var de med til at fortælle en families historie, der ramte mig lige i hjertet.
Tøv ikke et sekund med at dele denne artikel med dine venner, hvis du også mener, at flere bør læse denne fascinerende historie!
