Bud Caldwells dybe kærlighed til sin hustru strækker sig over flere årtier og holdes levende og stærk, selv efter at hun er gået bort.
Hustruens yndlingssang var “Daisy a Day”, og den blev spillet mange gange gennem deres 56 år lange ægteskab. Daisy er også det engelske navn på blomsten marguerit.
Bud plejede at prøve at overraske sin hustru med buketter af margueritter, så ofte som han kunne. Nogle gange kom sangen endda også.
Men en dag var Betty der ikke længere. Hun døde i 2013. Tilbage stod Bud, alene.
Men Betty var altid i Buds tanker. Bud holdt hende konstant tæt på sit hjerte.
Som en måde at vise sin beundring og kærlighed for Betty købte Bud en mindebænk i Lakeside Park i hans hjemby, Fon du Lac, Wisconsin.
På bænken var der en lille plakette med et billede af Betty og lidt information om kvinden i Buds liv.
Hver dag besøgte Bud denne fine mindebænk for at ære sin hustrus minde. Ofte sad han der bare og sang hendes yndlingssang. Han talte med hende om alt muligt; vejret, hvad der foregik i verden og hvor meget han savnede hende.
Men snart faldt sneen, og det blev svært for Bud at besøge Bettys bænk. Moder jord gjorde det svært for ham at hilse på sin elskede og sætte hendes yndlingsblomster ved bænken.
På en særlig snefuld dag kunne Bud bare stirre på den snedækkede sti fra parkeringspladsen. Det ville blive svært for ham at komme gennem sneen og hilse på Betty.
Men to fremmede havde bemærket Buds daglige ritual og havde bestemt sig for at hjælpe ham i al hemmelighed.
Se på CBS’ nyhedshistorie herunder for at se den uselviske handling, der fik Bud til at bryde i tårer.
Det er en historie om kærlighed, venlighed og to parkarbejdere, som vil genoprette din tro på menneskeheden!
Hvor findes der skønne mennesker derude, trods alt! Disse to mennesker havde ikke behøvet at anstrenge sig for at ryde sneen på en eneste vej midt i en øde park, men da de så Bud, tøvede de ikke et sekund med at hjælpe til.
VI har brug for flere hverdagshelte som Jerrod og Joe – del og synes godt om, hvis du er enig!
