Sammen med sin hustru Alora lever David Brinkley et helt almindeligt liv i den amerikanske stat Oklahoma. De har et lykkeligt ægteskab og fem børn.
En dag talte Alora med en af sine veninder, og som så mange gange før kunne David ikke undgå at overhøre små bidder af samtalen. Men lige netop denne dag gik snakken på noget, der virkelig satte tankerne i gang hos David.
Han tænkte, så det knagede, indtil han endelig tog beslutningen om at slå noget fast en gang for alle.
Spørger man David Brinkley, er hans hustru Alora i sandhed “bedste ven”-typen. I et opslag på Facebook beskriver han, hvordan hun kan bruge timer og atter timer på at sludre med veninder om løst og fast.
Men en dag overhørte David en samtale om noget, der for alvor gav ham noget at tænke over.
Alora talte med en veninde om det fænomen, der på engelsk kaldes co-sleeping – altså når en forælder sover i sengen sammen med børnene.
“Hader din mand ikke, at du gør det? Min mand ville aldrig lade mig gøre sådan noget”, hørte David veninden sige.
I dagevis spekulerede David over det, veninden havde sagt til Alora, indtil han til sidst nåede til erkendelsen: Han måtte sige noget. Derfor satte han sig til at skrive et opslag på Facebook. Konsekvenserne havde han næppe ventet. Opslaget er nemlig blevet delt over hele verden, og det har endda kickstartet en enorm diskussion om co-sleeping.
I opslaget skriver David Brinkley denne smukke hyldest til sin hustru:
“Jeg hader IKKE noget af det, der gør min hustru til den mor, hun er. Jeg ville ALDRIG se ned på eller misbillige noget af det, hun har lyst til at gøre for mine børn. Skal jeg nogensinde presses op i et hjørne af sengen? Ja? Men Gud, hvor smuk er hun lige, når hun holder mine børn? Får dem til at føle sig elskede og trygge? Sagen er, at vores hustruer kun oplever disse perioder som mødre for en kort stund.
De bærer vores børn, de føder dem, plejer dem, og måske, mens de er små, lader de dem kravle op i vores senge og putter med dem, men før eller siden vokser vores babyer sig store. De vokser op og bliver “for seje” til at putte, så hvorfor skulle vi mænd ville stjæle et eneste sekund af denne tid fra dem? At være mor er en del af deres identitet, og hvad betyder et år eller tre ud af de mange årtier af et liv, vi bruger sammen? Jeg vil bare sige, at jeg er stolt over de valg, min hustru tager som mor, og jeg støtter hver og en af dem.
Jeg ville aldrig berøve hende den tid, hun har eller de perioder, der i virkeligheden er for korte til ikke at nyde.
Vær sød at respektere jeres hustruer som mødre.
– David Brinkley”
Opslaget er nået ud til store dele af verden, og langt de fleste hylder og bifalder Davids synspunkter. Men mange har benyttet opslaget som grundlag for en diskussion om, om co-sleeping er i orden eller ej.
Ifølge CBS News har en kritiker blandt andet skrevet:
“Det her er farligt for babyen. Spædbørn bør altid sove alene på ryggen i en vugge. Husk på ABC’en for sikker søvn.”
En anden har kommenteret på Facebook:
“Co-sleeping er ikke sikkert. Børn bliver mast konstant, og denne type opførsel skaber børn, der ikke kan sove alene uden at blive berørt!”
Andre støtter dog Davids synspunkter og skriver:
“Co-sleeping var alimindeligt for tusind år siden, indtil vi blev et ‘civiliseret’ samfund og anbragte børnene i den anden ende af huset! Det beroliger børnene og mødrene og bidrager til en dybere søvn.”
Faktisk er debatten kommet så vidt, at flere spædbørnseksperter har meldt sig på banen. Eksempelvis har CBS News interviewet Susan Castellano, som er leder for børnesundheds-afdelingen i Minnesota Department of Health. Castellano er, selvom hun er rørt over sødmen i David Brinkleys opslag, kritisk overfor co-sleeping.
“Jeg mener, at faren er, at vi ved, at co-sleeping kan ende med, at spædbarnet dør. Det sker hele tiden”, siger hun til CBS News.
Og ifølge CBS News oplever man hvert år 3 500 tilfælde af spædbørn, der dør, mens de sover – alene i USA.
Uanset hvad man mener om forældre, der deler seng med deres spædbørn, står Davids hyldest til sin hustru tilbage som noget helt utroligt smukt. Tøv ikke med at dele hans smukke hyldest for at være med til at hylde alle mødre for det hårde arbejde, de hver dag lægger i at opfostre vores børn!