Selvom vi mennesker har udviklet os meget, så har vi stadigvæk åbenlyse mangler. Fordomme er blot en af disse mangler. Vi kan være meget hurtige til at dømme andre baseret på, hvordan de ser ud. Men sandheden er, at der er ingen der bør blive bedømt baseret på deres udseende, eftersom det ikke afspejler deres personlighed.
Denne historie handler om netop dette, og selve pointen med fortællingen er at få folk til at fokusere på andet end udseendet, og i stedet tage sig tid til at lære en personen at kende. Det er en historie, jeg fik lyst til at dele med jer i håb om, at den kan få jer til at åbne øjnene for andres indvendige skønhed. For vi må aldrig glemme at forsøge at elske vores medmennesker for dem, de virkelig er, uanset udseende.
Historien begynder med, at en mand går om bord på flyet, og finder sin plads ved vinduet. Det er en almindelig flyvning fra Tokyo til Hong Kong. Men da en overvægtig kvinde sætter sig ned ved siden af ham, bliver hans værste mareridt pludselig til virkelighed.
“Hej! Hvordan har du det?“, spurgte kvinden smilende, da hun satte sig ned ved siden af mig. Hun var tvunget til at sætte sig langsomt ned, så hun kunne presse sin velproportionerede bagdel ned i sædet. Hun fyldte hele sædet.
Da hun satte sig mageligt til rette, satte hun sin store arm på vores fælles armlæn. Hendes enorme størrelse optog hver centimeter af ledig plads omkring os, hvilket pressede mig op af flyvinduet. Hun lænede sig mod mig igen, og gentog sin hilsen med en positiv og venlig stemme, der tvang mig til at vende mig om og se på hende. “Hej”, svarede jeg med en tydelig skeptisk stemme.
Jeg vendte mig mod vinduet igen, og stirrede ud, mens jeg i stilhed surmulede over, hvor mange timer jeg var tvunget til at tilbringe med at sidde og presses ved siden af dette monster. Hun puffede til min arm med sin store, kødfulde arm: “Mit navn er Laura. Jeg er fra England. Og hvad med dig, er du fra Japan?”
“Malaysia”, mumlede jeg tilbage.
“Jeg er meget ked af, hvis du bliver klemt, kan du tage mod min undskyldning? Kom nu, tag min hånd. Hvis vi skal tilbringe seks timer sammen på denne flyvning, bør vi være venner, synes du ikke?”, sagde hun, mens hun viftede med sin store hånd foran mit ansigt. Modvilligt tog jeg hendes hånd i stilhed.
Jeg svarede kun tilbage med korte sætninger, når hun spurgte mig om noget. Uberørt af mine kølige svar nikkede hun intenst, mens hun gav mig anerkendende kommentarer til mine svar. Hendes stemme var varm og omsorgsfuld. Hun var hensynsfuld og imødekommende. Når vi fik serveret drikkevarer og mad, sørgede hun for, at jeg havde plads nok til at bevæge mig frit rundt i mit sæde. “Jeg vil ikke masse dig med min elefantstørrelse!”, sagde hun med en ægte oprigtighed i stemmen.
Laura var en interessant person at tale med. Hun var meget veluddannet, og havde en stor viden om både filosofi og naturvidenskab. Hun kunne forvandle et emne, der kunne forekomme meget uinteressant, til noget der var rigtig spændende, og som jeg gerne ville vide mere om. Hendes kommentarer var humoristiske og inspirerende. Når vores samtale begyndte at omhandle kulturelle spørgsmål, blev jeg glædeligt overrasket over hendes intelligente kommentarer og gennemtænkte analyser.
Mens vi talte med hinanden, lykkedes det samtidig Laura at få alle kabinepersonalet, der serverede for os, til at grine af hendes vittigheder.
Da en stewardesse fjernede vores tallerkner, leverede Laura flere vittigheder om stewardessens størrelse, der fik hende til at bryde ud i grin, mens hun venligt tog fat i Lauras hånd og sagde: “Du gør mig virkelig i godt humør!”.
Laura lyttede opmærksomt de efterfølgende minutter, og gav flere gode råd til stewardessen omkring hendes vægtproblemer. “jeg skal arbejde nu, men jeg kommer tilbage til dig igen, for vi er slet ikke færdige med at snakke”, sagde den taknemmelige stewardesse, inden hun skyndte sig videre.
“Har du nogensinde overvejet at tabe dig?”, spurgte jeg Laura.
“Nej. Jeg har arbejdet hårdt for at blive den, som jeg er. Hvorfor skulle jeg ønske at ændre mig? ”
“Du er ikke bekymret for hjertesygdomme som følge af overvægt?”
“Overhovedet ikke. Du får kun disse sygdomme, hvis du konstant går rundt og bekymrer dig om din vægt. Man ser ofte reklamer fra forskellige vægttabsvirksomheder i stil med ‘frigør dig selv fra din ekstra bagage, så du kan være dig selv’. Det er noget vrøvl! Du kan ikke være fri, indtil du er glad for den, som du er, og er glad for hvordan du ser ud, uanset hvornår det er på dagen eller året! Hvorfor skulle jeg spilde min tid på forskellige diæter, når jeg har så mange vigtigere ting at give mig til og så mange nye mennesker at lære at kende? Jeg spiser sundt og går tit en tur. Jeg er så stor, fordi jeg er født stor. Livet er så meget mere end blot at bekymre sig om sin vægt hele tiden.”
“Folk ser mig ofte som en fed kvinde med en stor bagdel, store lår og et par store bryster, og at ingen nogensinde ville kunne elske mig. De synes, at jeg ser sjusket ud. De tror, at jeg er doven, og at jeg mangler viljestyrke. Men de tager fejl.”, sagde hun, og holdte samtidig sit glas op mod en passerede stewardesse,”lidt mere af denne fantastiske vin, tak”. Hun smilte varmt til stewardessen, og sagde, “fantastisk betjening fra alle flyets stewardesser, klap jer selv på skuldrene!”.
Hun vendte sig mod mig igen, og fortsatte: “Indvendigt er jeg faktisk en tynd kvinde. Jeg er så propfyldt af energi, at andre har svært ved at følge med i mit tempo. Jeg har mine ekstra kilo til at holde tempoet nede, ellers ville jeg have løbet rundt som en skoldet skid hele tiden og jagtet mænd!”
“Jagter mændene dig?, spurgte jeg og smilte.
“Selvfølgelig gør de det. Jeg lykkeligt gift, men det sker ofte, at mænd frier mig. De fleste af dem har problemer i deres forhold, og de har brug for nogen at betro sig til. Af en eller anden grund elser de at snakke med mig. Jeg burde nok have været rådgiver i stedet for underviser!”
Hun tog sig en lille tænkepause, og sagde eftertænksomt: “Ser du, forholdet mellem kvinder og mænd er kompliceret. Kvinder elsker mænd, og kalder dem “skat”, indtil de finder ud af, at mændene har løjet for dem, så bliver de hurtigt meget bitre! Mænd elsker kvinder så meget, at de ser dem som små engle, lige indtil de kigger på deres bankkonto, så forvandles kvinderne til små djævle i mænds øjne.”
Lauras inspirerende samtale havde forvandlet denne flyvning til noget helt fantastisk. Jeg blev også fascineret af, hvordan hun formåede at tiltrække opmærksomheden og kærligheden for alle menneskerne omkring hende. Da vi skulle til at lande stod næsten hele personalet ved vores sæder og lo og spøgte med Laura. Passagererne omkring os deltog ligeledes aktivt i alle festlighederne omkring vores sæder. Og Laura var i centrum for al opmærksomheden, og fyldte hele flyet med sin varme.
Da vi vinkede farvel til hinanden i terminalen i lufthavnen, så jeg, at hun gik hen i mod en stor gruppe mennesker bestående af voksne og børn, der smilte af hele deres ansigter, da de så hende. De jublede, mens de omfavnede hende. Hun vendte sig om mod mig – og smilte.
Jeg var fuldstændig overvældet, da jeg indså, at Laura var den smukkeste kvinde, jeg havde mødt i hele mit liv.
Synes du også, at Laura lyder som en vidunderlig kvinde? Så del artiklen, hvis du er enig 🙂
