Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er mennesker, der lader sig irritere over, når en mor ammer sit barn på en café eller restaurant.
Hvis man ved, at man væmmes af synet af spisende babyer, men stadig ikke kan modstå at kigge, skulle man måske vælge et andet sted at sidde, mens man spiser?
Debatten føles meget uværdig og unødvendig, men mødre bliver i dag udsat for masser af kritik, når de ammer i det offentlige rum.
Denne mor skulle angiveligt have skrevet et Facebook-indlæg om, hvordan hendes 5-årige søn forsvarede hende. Og hvis det er sandt, hvilket er svært at finde ud af, har hun en lille søn, hun kan være meget stolt af! Hvorfor vælge at skælde en mor ud, som allerede er træt, stresset og har to små børn med sig? En 5-årig forstår det åbenbart…. men nogle mennesker gør det åbenbart ikke.
“I dag var jeg i storcenteret med mine to børn. Snart 6-årige Airryn og næsten 1 måned gamle Addie. Vi gik rundt og Addie blev sulten. Jeg spurgte Airryn, om han også var sulten, han svarede “ja”, så vi valgte at gå hen til foodcourten for at bestille hans livret, sesam-kylling.
Vi satte os ned for at spise, mens Addie fik sin livret, direkte fra mors bryst. Jeg dækker lidt for hele udsynet, og gør mig klar til at fylde hendes lille mave.
Airryn spiser sin kylling, da en kvinde går forbi med sin mad og sit barn. Hun sukker højt mod mig og ruller med øjnene. Kvinden går hen for at sætte sig ved et bord ved siden af vores, men jeg kan se, at hun bliver ved med at stirre på mig, hvorefter hun kommer hen til mig og siger forarget: “Du er klar over, at der er et toilet med siddeplads, hvor man kan gøre det der. Mit barn skal ikke se, når du ammer, mens hun spiser”.
Jeg kunne næsten ikke nå at svare, før min søn afbryder og siger, “Så jeg behøver heller ikke at se på dit barn spise, mens jeg spiser?”
Kvinden igen: “Hun spiser sin mad uden at vise halvdelen af kroppen”.
Min søn kigger på kvindens datter: “Jeg kan se hendes ben, men du kan ikke se noget af min søster.”
Kvinden spørger, hvorfor jeg tillader min søn at tale til hende på en så uforskammet maåde. “Hvad mener du? At han fortæller sandheden?”, svarede jeg.
Kvinden nægter at give op. Hun mener stadig, at jeg skulle gå ud på toilettet for at amme. Så rejser min søn sig op og går hen til kvinden, mens hun sidder ved sit bord (dette gjorde mig meget stolt). “Jeg ville bare gerne hjælpe jer med at bære jeres mad ud på toilettet. Hvis du synes, det er okay, at min lillesøster skal sidde derude og spise, så antager jeg, at det er okay, hvis I også spiser der!”.
Hun sagde, at min søn var respektløs. Jeg sagde, at min søn var en meget velopdragen 5-årig dreng.
Du må hjertens gerne dele denne historie til en mor, din bedste ven eller et andet familiemedlem, så de ved, at det bedste en forælder kan gøre, er at lade et barn føle sig sikker nok til at forsvare sig selv og sin familie.
