For tre år siden begyndte Mark Hatzer at bemærke, at hans 82-årige mor Sylvia glemte ting.
Til at begynde med var det mindre ting, som moderen glemte, men snart blev situationen værre. Mark var nødt til at lade moderen indskrive på et sygehus – for hendes egen sikkerheds skyld.
Da var det kommet så vidt, at hun ikke længere genkendte sin søn, og på et tidspunkt anklagede hun endda sygeplejerskerne for at forsøge at kidnappe hende.
Situationen føltes håbløs – men sønnen nægtede at opgive sin mor.
Det skulle give resultater, som gav genlyd verden over.
Efter at have mistet sin far til en blodprop i hjertet i 1987, var Mark ladt alene med sin mors kamp mod demens. Han følte, at han havde mistet begge sine forældre.
”Jeg var fortvivlet og følte mig så ensom, som om, jeg ikke havde nogen anden familie at henvende mig til. Vi gik fra at være en lykkelig familie til at være en familie i krise”, siger Mark.
Men i stedet for at lade mor Sylvia tage receptpligtig medicin, funderede Mark over, om der fandtes noget andet at gøre. Måske en anderledes kost, kunne få hende til at huske mere?
Det føltes som et skud i tågen, men i den desperate situation, som sønnen befandt sig i, var det værd at prøve.
Mark undersøgte alle muligheder, og snart faldt han over den forskning , som viser, at middelhavsmad mindsker risikoen for demenssygdom.
Forskere mener nemlig, at en stor del af den vestlige verdens kræfttilfælde, demens og depression kan mindskes, hvis vi spiser sundere og dette i form af en middelhavskost og en nordisk kost (mange bær).
Middelhavsdiæten mod demens
Mark satte altså sin mor på en ny diæt, og særligt to fødevarer gjorde udfaldet, ifølge sønnen.
Valnødder og blåbær indgik i det meste, som moderen spiste.
“Alle ved, at fisk er godt for hjernen, men også blåbær, jordbær og valnødder er gode for hjernen”, forklarer Mark.
Sylvia begyndte også at spise andre nyttige ting som broccoli, havre, søde kartofler, grøn te og endda mørk chokolade.
Det var selvfølgelig ikke noget, som skete natten over, men Mark oplevede hurtigt, at han “fik sin mor tilbage”, skriver BBC.
”Det var ikke et mirakel, der skete over en nat, men efter nogle måneder, begyndte hun at huske ting som fødselsdage. Hun blev mere opmærksom og mere vågen”, forklarer Mark.
Ved at ændre visse vaner og lægge kosten om, er Sylvia nu på vej til at få det bedre, oplever sønnen Mark.
”Folk tror, at en diagnose indebærer, at dit liv er slut”, siger Mark og fortsætter: ”Du vil have gode og dårlige dage, men det behøver ikke at være slut”.
Landsforeningen for Alzheimer i Storbritannien er positivt indstillet over for den diæt, som forandrede Sylvia. Folk har åbent støttet familien og delt opskrifter, øvelser og ingredienser på deres blog.
”Det er fantastisk at se, hvordan Sylvia sammen med sønnen Mark har handlet for at skabe en personlig plan, der fungerer godt for hendes demensdiagnose”, siger Sue Clarke fra Alzheimers Society.
Hun fortsætter:
”Der er i øjeblikket ingen kur eller måde at forebygge demens, men med regelmæssig mild motion, en sund diæt og kognitive øvelser, kan du få hjælp til at håndtere sygdommen mere effektivt”.
Lægen Doug Brown, som er chef for forskningen på Alzheimers Society, siger, at de stadig afventer “beviser” fra store videnskabelige studier, inden man kan sige med sikkerhed, om en forandring af kosten kan mindske risikoen for demens og hvor meget.
“Men at spise en sund, balanceret kost, kan mindske risikoen for hjertesygdomme, kræft og hjerteslag, så det er sandsynligt, at det at spise sundt, også er en god måde at tage hånd om din hjernes sundhed”, siger Doug Brown til BBC.
Udover maden, var der flere ting, som gjorde, at Sylvia fik det bedre. Hun gik regelmæssige ture, sov bedre og socialiserede mere. Hun spillede også huskespil og lagde puslespil
For at ære Sylvia for hendes anstrengelser for at hjælpe andre, som rammes af demens, er hun blevet inviteret til dronning Elizabeths berømte havefest i sommer.
”Det at min mor ved, at hun har hjulpet andre mennesker, det har virkelig hjulpet hende”, siger Mark og fortsætter:
”Jeg gjorde det her for min mor – det er hende, som har været syg og gjort alt det hårde arbejde – men hvis det, vi har opnået, kan hjælpe andre mennesker, så er det godt”.
DEL dette videre, for at vise det til dine venner!
