At opfostre teenagere er virkelig ingen leg. Det er noget, de fleste forældre er enige om. Det er i denne alder, at børnene skal lære at blive voksne, lære at tage ansvar og forberede sig på at klare sig uden mor og far. Desuden er der meget pres med at klare studierne og komme ind på den rigtige uddannelse. Mit i alt dette må teenagerne også finde ud af, hvad de vil arbejde med i fremtiden.
Samtidig er der så meget andet, der sker i livet i denne alder. Venner, sport, computer og andre fritidsinteresser kan måske lokke mere end skolearbejdet – hvilket kan lede til en del konflikter på hjemmefronten.
Heidi Johnson blev virkelig sur på sin 13-årige søn Aaron ved et tilfælde. Så sur, at hun besluttede sig for at skrive et brev til sønnen og ændre reglerne i hjemmet. Men det gik ikke helt, som hun havde forestillet sig – hun kom nemlig til at offentliggøre brevet på Facebook. Nu følger hele internettet hendes opdragelse af sønnen.
Det hele begyndte med, at sønnen løj om, at han havde lavet sine lektier. Da Heidi konfronterede ham med det, svarede han bare næsvist tilbage. Sønnen havde en Youtube-kanal, hvor han tjente lidt penge, og han mente derfor, at han ikke havde brug for sin mor længere.
Heidi blev så sur, at hun besluttede sig for at ændre reglerne i hjemmet. Hvis hendes søn troede, at han kunne klare sig selv, så skulle han også få lov at lære alle de krævende dele af selvstændighed. Såsom at betale husleje og elregninger. Hun besluttede sig for at vise, hvordan hun ville behandle ham, hvis han var hendes lejer i stedet for søn.
Hun skrev et brev til ham, som hun hang op inde på hans værelse. Sådan skrev Heidi i brevet:
Kære Aaron,
Eftersom du lader til at have glemt, at du kun er 13 år, og jeg er din forælder, og eftersom du nægter at blive tjekket op på mht. lektier, tror jeg, at du har brug for en lektion i selvstændighed. Og desuden, eftersom du sagde, at du tjener dine egne penge nu, bliver det lettere for dig at købe alle de ting tilbage, som jeg har købt til dig igennem tiden.
Hvis du f.eks. vil anvende dig af lys eller være på internettet, skal du betale disse udgifter:
Husleje: 3.500 kroner
El: 950 kroner.
Internet: 170 kroner.
Mad: 1200 kroner.
Du skal også tømme opvaskemaskinen mandag, onsdag og fredag, samt støvsuge disse dage. Du skal også gøre rent på dit badeværelse hver uge, lave din egen mad og rydde op efter dig. Hvis du mislykkes med at gøre dette, vil jeg tage 250 kroner i afgift for hver dag, som jeg tvinges til at gøre det for dig.
Hvis du bestemmer dig for, at du hellere vil være mit barn igen, istedet for min lejer, kan vi diskutere vilkårene igen.
Hilsen Mor
Hun tog et billede af brevet og publicerede det på Facebook, for det hun troede var venner og familie. Men indlægget blev ved en fejltagelse offentligt.
Der gik ikke længe, inden brevet var blevet delt og ‘liket’ af flere tusinde mennesker. Kommentarerne fløj ind i Heidis indbakke på Facebook, og hun fik flere hundrede nye venneanmodninger. Mange har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor hun offentliggjorde brevet til sin søn på Facebook. Hun har forklaret dette i et senere indlæg på Facebook.
“Han tjener penge via Youtube. Og til at begynde med var det ikke meningen at publicere brevet. Tanken var, at familien og vennerne skulle se det, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg pludselig fik 100 nye venneanmodninger. Jeg troede faktisk, at min konto var blevet hacket. Ja, jeg kunne tage det ned, men nu har så mange mennesker allerede læst det og delt det,” skriver moderen.
Mange hylder hendes hårde tone i brevet, andre synes, at hun er for hård.
Men hvordan reagerede sønnen så? Jo, Aaron sagde faktisk udskyld for at have været næsvis over for sin mor.
Siden underskrev de en kontrakt, som nu gælder i hjemmet. Den inkluderer oprydningsskema, regler for “skærmtid” og regler for skolearbejde.
“Det har gjort fremskridt,” fortæller Heidi. “Når jeg beder ham om at gøre noget, så gør han det.”
“Jeg har al elektronik, og lader ham anvende det, når jeg tillader det. Hvis han ikke giver det tilbage, når jeg siger til, må han ikke anvende det i en dag,” beretter hun.
Heidi ved, at reglerne er hårde, men hun er også sikker på, at det fortsat er hende, som gør mest arbejde derhjemme. Hun taler med sin søn hver dag og vil have, han skal lære at hjælpe til.
“Jeg er ingen streng diktator, som forsøger at kontrollere mit barn. Jeg er en forælder, som har al ret i verden til at have regler, forventninger og konsekvenser til og for mit barn.”
Hvad synes du om Heidies nye regler? Har du nogle egne tips til, hvordan man skal opdrage en næsvis teenager? Del gerne historien videre til dine venner og fortæl os, hvad du synes!
