Et barn er for mange den største gave, som livet har at byde på. Vores børn skænker os glæde og giver livet mening. Men præcis som med alt andet her i livet, sker tingene ikke altid, som vi har planlagt.
Julie McConnel havde tre børn fra et tidligere ægteskab, og sammen med sin nye mand Dan havde hun en søn. Julie var i 40’erne, da de besluttede sig for, at sønnen skulle have søskende.
At få børn sent i livet øger risikoen for, at barnet fødes med Downs syndrom, og parret besluttede sig for at tage alle mulige tests for at se, om deres nytilkomne risikerede at være ramt. De fik at vide, at de var gravide med tvilliger og at de ville blive født med Downs syndrom.
Parret var ikke sikre på, at de ville kunne tage hånd om to børn med særlige behov, så de følte sig tvunget til at tage den svære beslutning: børnene skulle bortadopteres lige efter fødslen.
“Proceduren var anstrengende og ultralyden havde allerede vist flere problemer, blandt andet nogle pletter på deres hjerter, så vi var ikke så overraskede, da vi fik nyheden to uger senere om, at drengene havde Downs syndrom. Det var dog frygteligt og månederne efter var de mest stressende og plagsomme i vores liv, siger Julie ifølge Caters TV.
Parret fandt en familie, som ville adoptere drengene, men efter måneders papirarbejde i en nedslidende proces trak den nye familie sig ud.
Julie og Dan så det som et tegn. De besluttede sig for at forsøge at tage hånd om og opfostre børnene med Downs syndrom.
De kontaktede en lokal forening og fik masser af informationer, som dog nogle gange kunne være for meget for den gravide mor.
“Men vi elsker vores børn uanset hvad, og da vi besluttede os for ikke at lade os forhindre af frygten, så var det en let beslutning.”
De besluttede sig for at beholde børnene efter graviditeten.
“Mit hjerte var ved at hoppe ud af brystet, da jeg så dem, jeg var så glad for dem,” siger Julie.
Hun er meget bevidst om alle de fordomme, som findes omkring Downs syndrom, men fortæller, at hun elsker sine små babydrenge dybt.
“Jeg havde ingen anelse om, hvad vi skulle få i de her to, men de er virkelig fantastiske.”
Nogle gange bliver alting ikke, som vi havde tænkt os, nogle gange bliver de langt bedre, end hvad vi havde forestillet os. For mig er denne historie et bevis på præcis det – del hvis du er enig!
