Børn som udsættes for mobning bliver oftere ramt af selvmordstanker end andre børn, hvilket også ofte leder til selvmordsforsøg og nogle gange fuldbyrdet selvmord.
I Danmark forsøger flere hundrede børn og unge at tage deres eget liv hvert år, og for mange lykkes med det. En del af dem gør det some en direkte konsekvens af mobning.
Det må vi aldrig acceptere, og vi må arbejde ennu hårdere for at få det ned, til nul.
Felix Alexander fraf Worcester, England, var bare 17 år gammel, da han begik selvmord ved at hoppe ud foran et tog.
Den generte teenager så ikke nogen anden udvej efter mere end syv års tortur fra de andre elever i sin klasse.
Nu har moderen skrevet et brev, som jeg synes, at alle bør tage sig tid til at læse.
For syv år siden fortalte Felix til sine klassekammerater, at hans forældre nægtede at lade ham spille videospillet “Call of Duty: Modern Warfare 2”.
Det kan synes som en ganske harmløs ting at sige, men konsekvenserne blev dødelige. Felix’ klassekammerater begyndte først at drille ham, for derefter at ignorere ham, og efterfølgende tage mobningen op med fuld kraft igen.
Mobningen skete mest på nettet. Efter år med hån og spydige kommentarer havde Felix det så psykisk dårligt, at han ikke ville leve længere. Han kunne ganske enkelt ikke ignorere den fornedring og alle de grimme tilråb. Derfor så han kun én udvej – at afslutte sit liv.
Felix’ mor, Lucy, skrev et åbent brev 6 måneder efter sin søns selvmord.
Hun ville have, at alle skulle vide præcis, hvad der dræbte hendes søn og hvilke konskevenser, mobning kan få.
Moderen skrev følgende:
”Den 27. april 2016 tog vor smukke 17-årige søn sit eget liv. Han besluttede sig for at gøre dette, eftersom han ikke kunne finde nogen anden måde at blive lykkelig på. Hans selvforståelse og selvtillid var blevet tømt i lang tid, for han blev mobbet igennem hele gymnasiet.
Det begyndte som en udfrysning og isolering fra klassekammeraterne, og da de sociale medier kom til, blev det endnu grimmere og hårdere. Mennesker, som aldrig engang havde mødt Felix, hånede ham på de sociale medier. Han oplevede det som svært at få nye venner, eftersom ingen ville være ven med skolens “mest hadede dreng”.
Felix’ skolearbejde blev dårligere, for ham var det en kamp hver dag at komme afsted. Han skiftede skole en gang, noget som han aldrig ville have overvejet inden mobningen, for han var bange for det ukendte og skrækslagen for at møde nye mennesker. Han følte sig så vædrilæs, at en anden skol e ikke ville kunne gøre nogen forskel, tænkte han.
Men Felix skaffede sig nye venner på den anden skole. Elever og lærere beskrev ham som en klog, flink og betænksom dreng. Han var dog så skadet af mobningen, isoleringen og drillerierne, som han tidligere havde oplevet, at han ikke så de mennesker, som virkelig bekymrede sig om ham.
Jeg skriver ikke dette brev for at få sympati, jeg skriver det, fordi der findes så mange flere børn som Felix, som må vågne op til den grimme verden, vi lever i.
Derfor beder jeg alle børn om ALTID at være søde, aldrig at stå og se på mobning, og altid at slå alarm, hvis man opdager mobning. At børn skal være personer, som er er klar til at stille sig op mod uretfærdighed. For du kommer aldrig til at fortryde, at du var en god ven.
Jeg har hørt, at “alle ikke mener, hvad de skriver på sociale medier”. Mobning og ækle kommentarer bliver affærdiget som “sjov”, da mange ikke kan se effekten af deres egne ord.
Jeg så for nyligt et citat på Facebook, og det fik mig til at fundere over, om jeg ville sende det videre på de sociale medier. Var citatet ægte? Er det rigtigt? Behøver jeg at gøre det?
Vores børn må også forstå, at vores handlinger får konsekvenser, og at mennesker kan tage skade af de ting, de læser på internettet. Nogle gange har det endda en dødelig udgang.
Alle børn deler ikke mobning på nettet, men mange kan være en del af drillierne alligevel, når ingen siger frem. Hvis ingen rapporterer mobning eller gør noget ved det, så får mobberne endnu mere luft under vingerne.
Jeg beder også ALLE læsere at holde udkig efter tegn på børn, som har det svært. Dårlige karakterer eller ualmindelig opførsel kan signalere et råb om hjælp. Lyt til urolige forældre og se på, hvordan ungerne fungerer socialt.
Findes der nogen, som altid sidder alene i pauserne eller til frokosten? Er nogen altid stille eller måske ekstremt højlydt og støjende? Jeg forventer mig ikke, at lærere skal være psykologer, men de har et unikt indblik i barnets hverdag og en mulighed for at reagere, hvis nogen råber efter hjælp.
Uddannelse er også en vigtig del af forandringen. Børn må lære at behandle hinanden med respekt og venlighed allerede fra en tidlig alder. I disse dage har unger smartphones i en ung alder, derfor er det vigtigt, at vi lærer dem at håndtere telefonerne på en ansvarlig måde.
Slutteligt vil jeg opfordre ALLE forældre. Vær nysgerrig på, hvad dit barn laver på nettet. Find ud af, hvilke sociale medier, de anvender og se til, at de bruger dem på en positiv måde.
Ingen vil tro, at deres egne børn er mobbere, men I ville blive chokerede, hvis I vidste hvilke “gode” elever, som mobbede min søn Felix og er ansvarlige for, at han ikke findes længere.
Selvom dit barn bare sagde noget frygteligt en gang, så er der flere børn, som kommer til at gøre det i løbet af en uge, og så bliver det til mange grimme kommentarer sammenlagt. Gruppechatter kan være et stort problem, når der går fest i at sende hårde ord til klassekammerater.
Og det er for let at sige “Hvorfor ikke bare lukke ned for de sociale medier for dit barn? De behøver ikke at læse det, som står der!”
Men faktum er, at mange unge mennesker kommunikerer på nettet i dag, hvilket i og for sig leder til, at de har svært ved at tale med hinanden ansigt til ansigt.
Ved flere tilfælde blokerede vi alle sociale medier fra Felix, da de gav så meget smerte til vores søn. Men det isolerede ham bare yderligere, og han følte, at det var en straf, ikke en beskyttelse.
Se på dit barns Twitter, Instagram, Snapchat, Googlechat og Facebook.
Hjælp dem til at forstå, at de ikke skal skrive eller publicere noget, som de ikke ville have, at deres forældre læser. Så finder de ud af, at de nok ikke bør skrive det. Hjælp dem til at tænke selv, inden de lægger ting ud på nettet.
Hvad sser børn på mobilerne, når de er alene på værelset? Vold og porno er meget lettilgængelig i dag, det giver barnet en skæv opfattelse af virkeligheden.
Vi har et kollektivt ansvar for at forhindre, at flere unge liv går bort på grund af ondskab og mobning.
Du har nok bemærket, at jeg gentager mig selv mange gange i denne tekst. Jeg tænker ikke at undskylde for det. Ordet er venlighed. Jeg læste dette op til vores søns begravelse.
Vær altid flink, for man ved aldrig hvad, som findes i nogens hjerter eller tanker.
Vore liv kommer aldrig til at blive det samme efter tabet af vores elskede søn. Så venligst, lad ikke dette ske for nogen anden familie.
Det er for sent for Felix nu, men forhåbentligt kan Lucys ord nå tilstrækkeligt mange mennesker i tide til at gøre en forskel.
Del gerne hendes brev videre, hvis du også vil se flere tage et større ansvar mod mobning! Ingen kan gøre alt, men vi kan alle gøre noget.
