Mor ammer sin 6-årige datter

Amning er vigtigt for et barns udvikling. En rumænsk influencer skaber nu overskrifter på grund af sin holdning til amning.

Sanziana Buruiana er en rumænsk mor til to og influencer, der i øjeblikket skaber debat, fordi hun ammer sin seksårige datter. På de sociale medier er der en livlig diskussion igang, efter at hun har lavet et opslag, hvor hun helt ærligt fortæller, at hun stadig ammer sin ældste datter.

Sanziana mener selv, det er ”mærkeligt”, at dette emne kan vække så stærke reaktioner, skriver Café Mom. Da hun for nylig gæstede en podcast, afslørede Sanziana, at hun stadig ammer sin treårige, og at hun indtil for nylig også ammede storesøsteren.

Derfor ammer 40-årig mor sin seksårige datter

– Jeg stopper ikke, jeg giver dem, indtil de selv vil stoppe. Der er intet ved det, der kan skade dem, og de har det begge godt, sagde hun i interviewet ifølge mediet og udtrykte undren over den kritik, hun modtager på sociale medier.

– Jeg synes, det er mærkeligt, at alle spørger mig om amning.

Tværtimod mener moren, at der er flere sundhedsmæssige fordele ved at amme sine børn i flere år. Hun oplever, at hendes døtre er både glade, stærke og sunde. Ifølge hende bliver døtrene sjældent forkølede – og hun er overbevist om, at amningen har haft en betydning for børnenes gode helbred.

– Jeg tror, det hjælper dem, siger hun.

Det siger Sundhedsstyrelsen

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det, ”at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder og delvis amning til 12 måneder eller længere, hvis det er muligt og mor og barn trives med det.”

@zulufita2023

make up în stil sicilian by @EllaLupuMakeupHair

♬ Djeale – Поп-фолк музика (Official)