Visse børn har været planlagt længe, og så er det ikke nogen kæmpe overraskelse, når graviditetstesten er positiv – mens andre børn kommer lidt mere som et chok.
De fleste elsker dog deres børn højere end noget andet i verden, planlagt eller ej.
Men det er ikke alle, som klarer rollen som forælder, og i værste fald kan barnet blive efterladt.
Det var præcis, hvad der skete for Gabe. Han blev født i Brasilien, og da han var bare to dage gammel, forlod hans mor ham og smed ham af på et børnehjem.
Børnehjemmet manglede både penge og personale, så Gabe lå oftest alene i sin tremmeseng uden at opleve kærlighed eller nærhed.
Chancerne for, at Gabe ville blive adopteret var små, han så nemlig ikke ud som andre børn.
Han havde ikke arme og ben, hvilket også antageligt var grunden til, at hans mor forlod ham til at begynde med.
Hanelle Adams boede i Utah, USA, hun var allerede mor, men en dag så hun et billede af Gabe i et supermarked og fik lyst til at hjælpe ham.
Der var nok mange, der passerede billedet, som havde det på samme måde, men Janelle kunne ikke slippe tanken om den lille dreng, hun havde set.
Til slut lykkedes hun med at komme i kontakt med børnehjemmet, som Gabe boede på, og snart var adoptionsprocessen i gang.
Det gik ikke hurtigt, men papirarbejdet blev endelig færdigt og Janelle og hendes mand Ron kunne endelig tage til lufthavnen og hente deres længe ventede søn. Han var på det tidspunkt blevet ni måneder gammel.
Det var kærlighed ved første blik.
Janelle og Ron behandlede Gabe som andre børn og mente, at jo mere han lærte at klare selv, destoe mere selvstændig ville han blive.
Efter tolv år i familien kan Gabe næsten klare alt det, som andre børn også kan klare – på trods af hans funktionsnedsættelser. Han kan klæde sig på, komme rundt, spise og svømme. Han kan til og med gå på trapper uden hjælp.
– Jeg kan gøre det, og jeg gør det med et smil, fortæller Gabe.
Forældrene ville have, at han skulle blive selvstændig og ikke være afhængig af hjælp hele livet.
– Det har altid været vores mål at give Gabe frihed og egne valg, og det er kun muligt, hvis han er selvstændig, fortæller Gabes far.
Men det er ikke helt let, for det kræver megen træning at klare alle de ting uden arme og ben. Gabe elsker at svæmme og træner hver dag sine muskler ved at lave situps og gå op og ned ad trapper derhjemme.
Da familien adopterede Gabe, troede de først, at de skulle redde ham fra et ensomt liv en hospitalsseng.
Men de indså hurtigt, at det var Gabe, som reddede dem. Han lærte dem, hvad der er vigtigt i livet. Han har endda lært dem at kæmpe hårdere og aldrig give op.
Her kan du se et nyhedsindslag om Gabe:
Gabe er en rigtig kæmper, som spreder glæde til alle, han møder.
Del gerne Gabes historie med dine venner på Facebook, hvis du også synes, at vi bruger for megen tid på småproblemer og bør se livet lidt mere fra den lyse side!
