Hvordan man klæder sig, hvilken hårfarve man har eller typen af accessories man bærer, er en måde at udtrykke sig på og vise, hvem man er. At ‘være sig selv’ er de fleste enige om, at man skal kunne, men trods dette findes der mange, som ikke lever efter det og er hurtige til at dømme folk på udseendet.
En 35-årig mor til tre i USA måtte udstå mange modbydelige kommentarer og hån for det tøj hun bar, da hun hentede sine børn i skolen.
Efter det var der mange, som gik ind på morens instagramprofil og kommenterede, hvor upassende hun var som mor. Dette betød, at 35-årige Bella gav igen med klokkeklare ord for alles ret til at klæde sig som de vil.
35-årige Bella Vrondos forsørger sig selv og sine tre børn ved at arbejde som glamourmodel. På grund af dette kan hun give sine børn tøj og ting, de ønsker sig, og de har også råd til at tage på familieudflugter sammen.
Mor til tre arbejder som glamourmodel
Men tøjet Bella bærer springer i øjnene på folk og får andre til at sætte spørgsmålstegn ved hendes rolle som mor.
Da Bella lagde et billede op af sig selv og sine børn for at udtrykke sin stolthed over, hvor dygtige de var i skolen, begyndte de modbydelige kommentarer at komme. Mange mente, at hun klædte sig ekstremt upassende, og at hendes job ikke var passende for en mor.
“At være mor betyder ikke at man skal opgive sig selv”
Kommentarerne er dog ikke noget, som sårer moren. Hun mener ikke, at hendes påklædning siger noget om, hvilken støttende mor hun er for sine børn, og det har hun tænkt sig at stå ved.
”At være mor betyder ikke, at man skal opgive sig selv helt. Jeg forsøger at få andre til at forstå det,” fortæller moren til Caters.
For at støtte andre, ikke bare i hendes branche, til at være sig selv, siger hun dette:
”Mine børn elsker mig som jeg er. Hvis jeg ændrede mit udseende, ville jeg ikke være deres mor – jeg ville ikke være mig. Mine børn synes, at jeg er den bedste person på planeten og kigger på andre mødre og undrer sig over, hvorfor de ikke er som jeg.”
Morens svar på tiltale er blevet spredt på de sociale medier og blev for nylig bemærket af pressen. Nu får hun støtte fra hundredvis, som står bag retten til at have den stil man vil.
Hvad synes du, kan man have den stil man vil som mor? Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.