Mor kaster baby ud af brændende højhus – reddes af fremmed

Tidligere i dag chokerede branden i London hele verden. Det var i løbet af natten til i dag, at der gik ild i højhuset Grenfell på 27-etager, og inden længe stod det i flammer.

De høje flammer og røgudviklingen gjorde, at menneskene i huset blev fanget og ikke kunne slippe ud.

“Jeg så en person trille ud, jeg så en anden kvinde kaste sit barn ud gennem vinduet. Jeg hørte skrig, og jeg råbte til alle, at de skulle komme ned.”

Wikipedia

De svarede: “Vi kan ikke forlade vores lejligheder, røgen er for tyk i korridorerne,” siger et vidne ved navn Jody Martin til BBC.

Nu skriver Daily mail om, at en baby blev kastet ud fra et vindue på 10. sal af en mor for at redde barnet fra branden.

Branden, som angiveligt kan være startet efter at et køleskab eksploderede, har indtil videre kostet 6 liv og bragt 20 personer i kritisk tilstand.

Samira Lamarani siger til Daily Mail, at hun så, da barnet blev kastet ud og hvordan han eller hun mirakuløst blev reddet af en af personerne, som stod nedenfor højhuset.

Hun fortsætter med at fortælle:

“Mennesker begyndte at kunne ses i vinduet, og de bankede og skreg febrilsk.

Vinduet var åbent og en kvinde signalerede, at hun ville kaste sin baby ud og ville have, at nogen skulle gribe barnet.”

Flere af tilskuerne forsøgte at berolige dem, som var lukket inde, og sagde, at hjælpen var på vej, men det hjalp ikke, og mennesker fortsatte med at forsøge at komme ud på forskellige måder.

Samiras datters ven skal have set en mand, som forsøgte at lave en faldskærm for at kunne komme ud.

Man kunne ikke tælle antallet af mennesker, som stod i vinduerne og råbte på hjælp.

At høre børnenes stemmer var værst, siger Samira:

“Jeg kunne høre dem råbe for deres liv.”

Jeg håber virkelig, at babyen, som blev kastet ned, har det godt – og at så mange som muligt lykkedes med at komme uskadt ud.
 
 

Læs mere om...