Mor lod sine børn sulte ihjel – nu er deres rester fundet i en brandtønde

En 63-årig kvinde fra Fayetteville, North Carolina, i USA er tiltalt for mord, fortielse af døden, kidnapning og grov børnemishandling.

Dette er sket, efter at hendes to adoptivbørn er blevet fundet døde, brændt og begravet i en tønde.

Hendes 17-årige søn blev meldt savnet i slutningen af ​​marts af familiemedlemmer, der ikke havde set ham i flere år. Det skriver Metro.

Kvindens 28-årige søn har også været meldt savnet siden 2019.

Cirka en måned senere fandt politiet skeletrester i en tønde og sendte dem ind til analyse.

Her kunne man konstatere, at resterne tilhørte to forskellige personer, og der gik ikke længe, før det blev afsløret, at en af disse var den 28-årige søn.

Varetægtsfængslet uden mulighed for kaution

Ifølge avisen har moren løjet om, hvor børnene befandt sig og fortalt, at den ældste søn boede på et buddhistisk kloster.

Nu mistænker man i stedet, at hun har låst dem inde i et mørkt rum, hvor de sultede ihjel i 2019.

Efter sultedøden skulle hun angiveligt have fået hjælp af en medgerningsmand til at lægge ligene i en brændetønde, hvorefter hun satte ild til sine to døde adoptivbørn.

Nu er den 63-årige tiltalt for drab, fortielse af døden, kidnapning og grov børnemishandling.

Mens hun afventer retssagen, sidder hun varetægtsfængslet uden mulighed for kaution.

 

Læs mere om...