Mor og baby findes efter at have været fanget i sneen i 8 dage – men faren er mystisk forsvundet i mellemtiden

Sne og kulde er noget, man skal have respekt for. For selvom det kan være svært at forestille sig en katastrofe i øjeblikket, så bør du altid være forberedt om vinteren, når du skal ud at køre langt.

For præcis to uger siden skulle småbørnsfaren Eric Rose ud at køre med sin kone og deres etårige søn til Californien. Undervejs skulle vejene være blevet værre, og vejret gjorde det svært at se. Eric ville tage en genvej via Silver City, Idaho, men planen gik ikke som planlagt, da deres pickup sad fast i sneen.

Det blev begyndelsen på et otte dage langt mareridt, som blandt andet People har skrevet om.

Uanset hvad de gjorde, kunne Eric og hans kone ikke få deres pickup fri af den dybe sne på en vej et sted omkring amerikanske Idaho.

Der var faldet store mængder sne, og kulden fortsatte med at fryse vejen yderligere, hvilket betød, at de måtte tænde et bål for at holde deres lille etårige varm. Fordi de befandt sig langt ude på en øde vej og vejret vår dårligt, havde ingen af dem dækning på mobiltelefonen.

Besluttede sig for at give op

Da den etåriges mad slap op, måtte familien starte motoren for at smelte sne, som kunne blandes med modermælkserstatning til barnet, men da fire dage var gået, begyndte faderen at opgive håbet om, at nogen ville finde dem i tide.

Faderen besluttede sig for at gå afsted for at hente hjælp.

“Han gik ikke ud for sin egen skyld. Han gjorde det, fordi han var nødt til det, for at redde sin familie,” fortæller moderen Francesca til People.

Sammen gik de til en hytte i nærheden, da Eric havde en idé om at få dækning på mobilen, hvis han klatrede op på taget. Da det ikke gik, vandrede Eric videre for at se, om han kunne få dækning, mens Francesca og babyen gik tilbage til bilen for at varme sig.

Kom aldrig tilbage

Timerne gik, og far Eric kom ikke tilbage. Så tog Francesca sin baby med sig og gik tilbage til hytten. Der blev de i tre dage i håb om, at Eric ville dukke op.

Men Eric dukkede ikke op. Dog kom en mand på en snescooter og så det forladte køretøj, som førte ham til hytten.

Moderen og babyen blev reddet, men faderen Eric er stadig forsvundet.

https://www.facebook.com/403757063719053/photos/a.403760750385351/403761007051992/?type=3&theater

Eric er stadig savnet og alle vores tanker går til de pårørende.