Det kan tage lang tid inden børn forstår værdien af penge. At nogle har mere og nogle har mindre har de ofte styr på, men at man må arbejde for at kunne købe alt, er ikke altid noget de forstår. Mange kan sikkert genkende billedet af et barn i en butik, som ikke forstår, hvorfor han eller hun ikke kan få det legetøj, som de peger på.
Lige præcis derfor er den her drengs ageren ekstra fascinerende. At sige at hans mor er stolt rækker ikke.
For en 13-årig dreng kan et tv-spil føles som det vigtigste i verden, i det mindste for en periode. For tiden spiller børn ofte sammen med deres kammerater, og det er en aktivitet, som de ser frem til at lave efter skole.
Gjorde alt for sine børn
For 13-årige William Preston var hans XBox sin vægt værd i guld. Hver dag efter skole sad han og spillede, men da han opdagede, at hans mor havde det hårdt, skete der noget i ham.
Williams mor er den type mor, som altid sætter sine børn før alt andet. Eftersom hun er enlig er alle pengene hun har tjent gået til at give børnene en tryg barndom, og med lidt opsparede penge lykkedes det hende at købe en Xbox til William.
Et stort problem som familien blev mindet om hver dag var det faktum, at de ikke havde en bil til at tage ind til byen.
William så sin mor lide, da de økonomiske tider blev hårdere, og eftersom han elsker sin mor så meget, så ville han gøre noget for hende.
Solgte sit elskede tv-spil
Han vidste, at en bil ville gøre hendes liv så meget bedre, da hun brugte al sin tid på at gå for at møde sine børn overalt, slæbe på poser og for at komme til og fra jobbet.
William tjente allerede en sjatpenge på at slå naboernes græsplæner og hjælpe med diverse ærinder, men de penge kunne ikke række.
Han begyndte at kigge på brugte biler på Facebook Marketplace, og fandt en billig Chevy Metro fra 1999.
Sælgeren blev chokeret, da en 13-årig dreng henvendte sig og spurgte om bilen, men da han bad om lidt tid til at tjene pengene til kunne betale den, fik hun ondt af ham.
Købte en bil til sin mor
“Den var meget billig, så jeg spurgte hende, om jeg kunne gøre mig fortjent til den eller bytte den med noget, og først sagde hun nej”, fortæller William ifølge Ronproject.
Men William var en god forhandler for sin mor. Da han tilbød at give alle sine opsparede penge samt sin Xbox, blev sælgeren overtalt.
Mor Krystal havde ingen ord, da hendes 13-årige søn kom hjem.
“William kom hjem og sagde ‘Mor, jeg har købt en bil til dig’. Naturligvis grinede jeg og sagde ‘Helt sikkert'”, fortæller Krystal.
“Jeg blev fuldstændigt overrasket. Jeg begyndte at stirre. Jeg er målløs, min 13-årige søn har købt en bil til mig. Han udførte en del arbejde for den her kvinde, og det var hans betaling. Og her troede jeg, at det var en joke… Nej, jeg fik nøglerne og papirerne på bilen. Jeg er glad, men også i chok”, siger moren til ABC13.