Mor ser at børnehaven har skrevet på sønnens mave – opdager snart at det er en besked til hende

Alle som har børn ved, hvor vigtigt det er, at børnehavepersonalet får én til at føle sig tryg og tilpas ved, at de holder øje med ens barn i løbet af dagen. At efterlade sine små i hænderne på folk, man ikke kender, er svært, men det er noget alle må gøre før eller siden. Man må ganske enkelt stole på, at de ved hvad de gør, og at barnet er i gode hænder.

Heather Chisum, en mor til to fra Florida, gik på Facebook for at få gode råd i forhold til børnehavepersonalets håndtering af hendes søn. Da Heather så, hvad en ansat havde gjort ved hendes dreng, blev hun rasende, men da hun også var usikker på, hvad der var acceptabel opførsel, så bad hun sine Facebookvenner om støtte.

Normalt plejer personalet i børnehaven Children’s Education Center of the Islands at sende små sedler til forældrene, hvis de vil informere dem om noget i forhold til børnene. Disse sedler kan ifølge Heather komme med madpakken hjem, derfor forstod hun ikke hvad der foregik, da hun så, at nogen havde skrevet på sønnens mave.

En dag, da Heather klædte sin søn af efter børnehaven, så hun, at hele hans mave var dækket af ord skrevet med en form for tusch. Snart forstod hun, at det var en besked fra personalet i børnehaven.

Besked på sønnens mave

“Mor, jeg er løbet tør for bleer”.

Teksten var skrevet med en tusch, som var svær at få af, og det krævede flere vaske, inden den begyndte at falme.

Heather blev fuldstændig rasende. At nogen havde taget sig den frihed at skrive på hendes søns mave, betragtede hun som grænseoverskridende, og at det desuden var en besked til hende, gjorde hende endnu mere vred.

Ikke læst sedlerne

Heather fik at vide, at børnehaven ville “sikre sig”, at budskabet nåede frem, da hun plejede at sløse med at læse sedlerne, de sendte med sønnen hjem.

“Hvis jeg har overset, at han behøver flere bleer, kan man så ikke stoppe mig og bare sige ‘Hej, Heather! Din søn er løbet tør for bleer’”, skriver moren på Facebook. 

“Så.

Jeg har brug for jeres mening. Har jeg ret til at være rasende over det her? Eller overreagerer jeg? Jeg har virkelig brug for jeres mening, venner, for jeg skynder mig hen i børnehaven i morgen, og så har jeg noget at sige”, skriver Heather i sit Facebookindlæg sammen med billederne af sønnens mave.

Hvad mener du om dette? Er det over grænsen eller burde moren have læst sedlerne tidligere? Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.