Mor tvinges til at føde død baby, så siger sygeplejersken noget som ætser sig fast i hendes hukommelse for altid

Abort er nok mere almindeligt end vi tror, men der bliver sjældent talt om det.

Jeg ved ikke hvorfor, for de fleste ved jo, at man ofte får det bedre, når man snakker om ting, som kan være vanskeligt.

Måske er det fordi man skammer sig? Men hvorfor skal man skamme sig over noget, man ikke kan påvirke på nogen måde.

En af dem, som ved alt for godt, hvordan det føles at miste sit barn, er Rachel Whalen.

Men hun aborterede ikke tidligt, som mange andre. Hun gik næsten tiden ud, men lige før fødslen, kom beskeden, at hendes datter ikke længere levede.

Når noget så frygteligt sker, hænder det, at mange ikke rigtig ved, hvordan de skal opføre sig. For hvad siger man til nogen, som lige har mistet sit barn?

For Rachel var det ikke alle krammene fra familie og venner, som hjalp hende ud af mørket. Det var de erfarne og støttende sygeplejersker, som hun mødte på sygehuset lige efter, at hun havde født sin døde datter.

Nu har hun valgt at dele sin mørkeste tid i livet og hvad, der hjalp hende igennem den.

Sådan skrev hun:

“Til alle sygeplejersker,

Tak fordi I reddede mig. Jeres evner og viden reddede mig fra at følge min datter ind i døden, men var jeres medfølelse, som hjalp mig tilbage til livet. Medmenneskeligheden I viste var det, som fik mig til at ville leve igen; I gjorde det muligt for mig at tænke på at leve efter døden.

For det skylder jeg jer min kærlighed og dybeste taknemmelighed.

Tak til sygeplejerskerne, som altid sørgede for, at min mand havde puder nok, når han skulle sove på hospitalet. Og tak til sygeplejerskerne, som lod ham ham snuppe is fra fryseren. I så, at det her var en tid for ham, hvor også han havde brug for pleje.

Tak til sygeplejerskerne, som fulgte med mig, da de hastede mig fra intensiv til fødegangen.

Tak fordi I talte til mig, når jeg ikke kunne snakke, fordi jeg var for optaget af at kæmpe for mit liv. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde levet til at se min datter, hvis I ikke havde været der.

Tak til sygeplejerskerne, som lærte mig at fylde min bh med fryseelementer, da jeg havde brug for at stoppe min mælkeproduktion efter min datters fødsel.

Jeg vil også takke jer for, at I holdt om mig, da jeg græd over en byrde, som jeg ikke kunne slippe. En omfavnelse gjorde ikke, at knuden i mit bryst blev lettere, men I gav en lille gnist af lys i min vældigt mørke verden.

Tak til alle sygeplejersker på intensiv, som kom ind for at støtte op om mig, efter min datter døde.

Tak fordi I tog jer tid til at hjælpe mig med at vaske mit ansigt og børste mit hår. Jeg kan stadig huske, hvordan det føltes, da I kæmmede mit hår og satte det op i en hestehale, det var en venlig berøring, ikke noget I var nødt til at gøre.

Tak til sygeplejersken, som stille sneg sig ind på mit værelse den første nat uden Dorothy for at holde min hånd. Tak fordi, du hviskende fortalte om dit eget barn, som også var dødfødt. Tak fordi, du var den første person, som førte mig ud af isolationen, man føler, når man har mistet et barn.

Din tilstedeværelse føltes for godt til at være sandt. Jeg er stadig ikke sikker på, om du var en drøm, for at jeg kunne klare mig igennem min første nat alene.

Til sidst vil jeg takke sygeplejerskerne, som hjalp mig igennem graviditeten med Dorothys lillesøster. Også efter, at Frances kom til verden, glemte I aldrig, at nogen var kommet før hende. I vidste, at fødslen af Frances ikke gjorde mig til mor for første gang. Den gjorde mig til mor til to.

Tak, fra den I hjalp tilbage”.

Vi vil aldrig kunne forstå, hvor ondt det gør at føde et dødt barn. For det er præcis, hvad man er nødt til at gøre. Selvom man har fået besked om, at barnet i maven ikke længere lever, må man stadig gennemgå en smertefuld fødsel.

Jeg føler virkelig med Rachel, som måtte gennemgå dette. Men som selvom livet ikke føltes værd at leve, valgte at forsøge. Takket være de dygtige sygeplejersker.

Del artiklen med dine venner på Facebook for at hylde alle sygeplejersker og jordemødre, I gør et fantastisk arbejde hver eneste dag!