Jeg husker tydeligt, hvor magisk det var at gå ind i en legetøjsbutik som barn. Jeg elskede at se på dukkerne, lego-byggesættene og bamserne. Hvis man var heldig, kunne mor eller far lokkes til at købe noget, og man måtte vælge et stykke legetøj at tage med hjem.
Men da moren Bonita Ortega besøgte en legetøjsbutik for nyligt, skete noget meget mærkeligt – og hændelsen minder både hende og os andre om, hvor værdifuldt livet er.
Bonitas 2-årige søn Nixon havde brækket benet, og moren ville muntre ham op med et nyt stykke legetøj. Nixon elsker biler, og derfor gik hun straks til hylderne med legetøjs-biler. Der så hun noget, som fangede hendes opmærksomhed.
En kuvert sad fast ved en af hylderne. Bonita kunne se, at der stod noget på den. Hun gik hen for at læse det.
Der stod:
”Venligst brug disse penge til at købe noget for at ære vores søn Henry, som ville være fyldt 4 år den 2. marts 2017.”
Bonita troede knapt sine egne øjne og så sig om for at se, om den, der havde skrevet brevet, stadig var i nærheden.
“Jeg så mig vantro omkring og fyldtes med så mange følelser. Så begyndte jeg at græde, det var bittersøde tårer. Jeg var trist over Henrys familie, men også taknemmelig for, at min Nixon kunne ære denne søde dreng”, fortæller hun i et opslag på Facebook.
Hun tog pengene og købte en bilgarage til Nixon. Han blev overlykkelig og har leget med garagen uafbrudt siden da.
“Jeg ville ønske, at jeg kunne takke Henrys forældre personligt og fortælle dem, hvor glade vi er for deres søde gestus”, siger Bonita.
Jeg blev så berørt af dette. Jeg kan ikke forestille mig, hvor frygteligt det må føles at miste sit barn.
Efter hændelsen lagde Bonita et indlæg på Facebook. Flere end 34 000 har nu trykket ‘synes godt om’. Jeg håber virkelig, at Henrys forældre ser indlægget og kan se, hvor glad Nixon blev for sin gave.
Hvil i fred, lille Henry.