Mange af os har hørt forfærdelige historier om fædre, der forlader deres børn og børnenes mor for bagefter knapt nok at have kontakt med børnene overhovedet. Men det er ikke så almindeligt, at moren forlader sin familie.
Det var i januar 2015, at Richards liv blev vendt på hovedet. Han blev far – noget af det største, der kan ske, hvis man ikke har oplevet det før. Men lykken blev kort, og snart var Richards liv som taget ud af en sørgelig film.
Da hans datter Persephone var en måned gammel, tog hans hustru datteren fra ham og kørte til Californien.
Hun var angiveligt ramt af en fødselsdepression. Midt i alt hysteriet truede hun med at bortadoptere datteren, hvis ikke Richard straks kom og hentede hende.
Han ville selvfølgelig ikke miste sin datter og kørte straks afsted for at hente hende.
Richard var glad for at se sin datter igen, men fremtiden var usikker. Han havde jo aldrig selv passet et barn før.
I sin desperation fandt han hjælp fra et uventet sted, Facebook-gruppen Life of Dad. Gruppen, som er for enlige fædre, hjalp ham hurtigt på ret køl.
I gruppen skrev han et åbent brev, som jeg bliver aldeles varm om hjertet af at læse.
Han skrev:
“Mit navn er Richard Johnson, og jeg er enlig far til en smuk lille pige, der hedder Persephone. Hendes mor forlod os cirka en måned efter, at hun blev født. Vi ved stadig ikke helt hvorfor, men vi mistænker, at en fødselsdepression spiller en stor rolle i dette.
I de første uger, da jeg og min datter var sammen, fandt jeg ved et tilfælde denne Facebook-side. Jeg var så nervøs og bange for at blive far i det hele taget, men så blev jeg enlig far og var nødt til at udfylde to roller. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare det.
Jeg har læst enhver moderne forældrebog, jeg kunne finde, og jeg har set på Youtube i mere end 1000 timer for at lære alt fra, hvordan man fletter hår til at lægge neglelak og hvordan man håndterer almindelige forældrespørgsmål. Jeg så lidt nærmere på jeres side og så, at der var andre fædre derude, som var i samme situation som mig.
Facebook-siden gav med et sandt boost i selvtilliden, og den har virkelig hjulpet mig gennem alt dette.
Nu er jeg og min datter virkelig lykkelige, og vi bliver ved med at vokse sammen, hver dag. Hun er nu 10 måneder gammel, og nu er det, at jeg bliver spurgt om råd fra nybagte forældre konstant. Vi er kommet en lang vej, min datter og jeg, og vi skylder en stor tak til denne side og alle mennesker, som er en del af den. Så fra os begge: En stor tak!
Med venlig hilsen,
Persephone og Richard Johnson”
Det er hårdt at være enlig forælder, uanset om man er mor eller far, og alle, der står over for det, burde få al opmuntring i verden.
Del gerne denne artikel med dine venner – måske kender du nogen, der er eller har været i samme situation?
