Cassie Camilo havde ikke haft det let. Hun havde mistet sin elskede mor, gennemgået en svær skilsmisse – og der gik ikke længe, før hun knapt hunne betale regninger eller skaffe mad på bordet til sine to børn på ni og ti år.
Den 35-årige enlige mor var nødt til at tage en hjerteskærende beslutning. For at give sine børn et bedre liv besluttede hun at flytte til USA, få et job og sende pengene hjem til familien i Brasilien.
Men livet i det nye land var hårdt.
At efterlade sin søn og datter i Brasilien havde været den sværeste beslutning i hele Cassies liv, men hun indså, at det var bedst for dem på den måde.
I USA tog moren alle de jobs, hun kunne få. Hun slugte sin slolthed, holdt sine problemer for sig selv – og arbejdede konstant, dag ud og dag ind, og hun puklede sig gennem to jobs.
Det var også der, hun mødte Peter DeRosa for første gang.
Peter var restaurantchef på en italiensk restaurant i Connecticut, og efter at have ansat Cassie som opvasker udviklede de et godt venskab.
Men en dag dukkede Cassie ikke op på jobbet.
Fordi Peter vidste, at hun havde arbejdet under usunde forhold og uden varme i et iskoldt kølerum, sagde hans mavefornemmelse ham, at noget kunne være rigtig galt – og han bestemte sig derfor for at finde ud af, hvor hun boede og se nærmere på sagen.
“Jeg kørte derhen for at se til hende… og hun var virkelig syg”, siger Peter DeRosa.
Peter greb straks ind. Han tog hende med til skadestuen – og der forklarede lægerne, hvor heldigt det var, at han var kommet, for det var rigtig skidt med Cassie.
Takket være Peters indsats skulle Cassie nok komme sig – men han stoppede ikke der. Han ville tage hende under sine vinger.
Han ordnede, at hun kunne få lov til at gå i skole og lære engelsk, tog med hende til jobsamtaler og skaffede et godt job til hende, hvor hun skulle gøre rent.
“Jeg gik 100 procent ind i det her. Jeg ville være sikker på, at hun havde det godt og prøvede at hjælpe hende på forskellige måder. Hun bestemte sig for at begynde på engelskkurser. Jeg betalte ikke det hele, men jeg gjorde mig for at prøve at hjælpe hende, når det var muligt”, siger Peter DeRosa.
Den enlige mor var gået så meget igennem, men efter at Peter skred ind som den helt, han var, fik hun endelig styr på sit liv. I dag er de stadig gode venner – og Cassie er Peter evigt taknemmelig.
“Jeg kalder Peter min engel, for jeg tror, at Gud sendte ham til mig”, siger Cassie.
Her kan du se et videoklip om moren Cassie og chefen Peters vidunderlige venskab:
Denne historie giver mig virkelig håb for menneskeheden – og tænk, hvis vi alle kunne gøre som Peter og række en hånd ud, når vi så nogen, der havde det svært!
Del gerne historien videre, hvis du også synes, at Peter er en sand helt, som fortjener at blive hyldet for sin godhjertede indsats.