Moren mister sin datter i en frygtelig ulykke, måneder senere finder hun brevet på teenagerens værelse

Hun var en helt almindelig 16-årig med hele livet foran sig. Hun elskede dagene med sin kæreste, hun elskede at grine og at have det sjovt med sine venner, og hun elskede sin familie – over alt andet.

For modsat mange andre unge, ville Macy Mathis gerne være sammen med familien. I stedet for at synes, at hendes forældre var pinlige, vidste 16-årige Macy intet bedre end at tilbringe tid med dem. Og måske var det netop derfor, at den poetiske teenagepige, et år inden den tragiske ulykke, begyndte at skrive hemmelige breve til sin mor.

Og da mor Cindy fandt Macys håndskrevne beskeder nogle måneder senere, ville hun hurtigt fryse til is.

En dag var hun bare væk. Det var sådan et mareridt, som ingen forældre nogensinde bør opleve, at blive frarøvet sine børn og bare mærke livsgnisten forsvinde.

Men det kunne ikke ændres. Macy var gået bort i en tragisk bilulykke, det var uretfærdigt og uforklarligt, og desværre var der en mor, som savnede sin datter over alt på jorden.

Hun ville jo bare have en afslutning – og tiden, som fulgte, var den værste i mor Cindys liv.

Men så en dag kom Cindy i tanke om noget. Inden datterens liv endte, havde hun givet sin mor en gave, som ikke kunne købes for penge – 25 breve, forseglede i en kuvert, med emner omkring alt mellem himmel og jord.

Der var breve til søvnløse nætter, dage til frustrerede dage, breve til andre små hverdagsproblemer – de skulle alle åbnes, når der var mest behov for dem. Og i bunken var der et brev, som fik Cindy til at stivne. Et brev med titlen “Åbn når… Du savner mig”.

Moderen viste ikke, hvad hun skulle tro. Hvad kunne datteren have at sige, fra den anden side af graven? Var moderen virkelig klar til at læse disse ord, for at få en afslutning?

Med rystende hænder og bankende hjerte åbnede Cindy forsigtigt brevet. Der havde datteren skrevet:

”Hej mor. Jeg er så ked af, at du savner mig. Jeg håber, at du, hvor end du er, eller hvad du laver, er okay. Jeg savner formentlig også dig. Ærlig talt kan jeg ikke lide at være hjemmefra for længe. Jeg får hjemve ganske let. Da jeg var lille og boede hos far, så jeg frem til at være hos dig.

Jeg tror delvis, det handler om, at du altid havde så god mad derhjemme, men mest var det bare fordi, jeg savnede dig helt vildt meget. Jeg vil altid og for evigt elske dig mor. Tak for alt, du har gjort for mig. /Macy Mathis”.

Brevet var lige, hvad Cindys hjerte behøvede. Hun havde gennemgået det hårdeste år i sit liv, mistet en datter, som hun elskede mere end noget andet – men midt i al sorgen og bedrøvelsen, fandtes det her brev, som gav hende et sidste farvel. Et brev, som viste alt, hvad der gjorde hendes datter så særlig, som gjorde deres bånd så stærkt.

Cindy tørrede tårene væk. Og et stykke tid senere publicerede hun brevet på den facebookside, som hun skabte for at ære sin datter, hvor hun også forklarede sine følelser omkring beskeden fra den anden side af graven:

”Det her brev var så svært at åbne, min lille pige!! Mor savner dig mere, end nogen ord nogensinde kan beskrive. Godnat min søde, vidunderlige engel”.

Jeg kan ikke gøre andet end at fælde en tåre, det her ramte mig lige i hjertet. Ingen forælder skal behøve at gennemgå den smerte og sorg, det indebærer at miste et barn – men jeg er så glad for Cindys skyld, at hun i hvert fald fik den sidste afslutning, som hun virkelig behøvede.

Del gerne Macys smukke afskedsbrev videre, hvis du også vil ære en vældig fin pige, som virker til at have haft mange kloge tanker. Hvil i fred! ❤