Abby Furco var bare fire år gammel, da hun fik diagnosen leukæmi.
De knuste forældre fik at vide af forældrene, at deres elskede datter havde cirka 20 procents chance for at overleve.
Det var beskeden, ingen forælder vil have – og for dem var det nærmest som at høre, at deres 4-årige datter snart skulle dø.
Men den modige lille pige nægtede at give op.
Gennem de næste seks år brugte familien Furco tiden på at rejse frem og tilbage – mellem sygehuset og hjemmet i amerikanske Virginia.
“Vi omgav hende med kærlighed, for vi vidste, at vi kunne miste hende når som helst. Der var stunder, hvor vi ikke vidste, om hun ville overleve eller ej. Hun havde så mange infektioner, at det kunne have taget hendes liv”, siger mor Patty til People.
I oktober 2013 havde Abby endelig klaret sig gennem behandlingen. Hun kunne gå i skole, være sammen med vennerne, spille fodbold og være spejder præcis som andre børn.
Men som i så mange andre historier nægtede kræften at slippe grebet.
Et år senere var den forræderiske og forfærdelige sygdom tilbage.
Denne gang var det værre end nogensinde.
Snart kunne Abby ikke bevæge sig. Enhver lille bevægelse gjorde ondt på hende – hun kunne knapt åbne munden og tale. Familien besluttede sig for at flytte til Chicago for at være tættere på sygehuset.
Ikke engang en knoglemarvstransplantation, som Abby fik i februar 2015, hjalp. Hendes krop stødte bare den nye knoglemarv fra sig, og i maj 2016 begyndte hendes nyrer at bukke under.
Denne gang forklarede lægerne, at Abby formentlig kun havde 48 timer tilbage at leve i – og pigen blev udskrevet fra intensivafdelingen for at kunne bruge sin sidste tid i livet hjemme hos familien.
Forældrene begyndte at planlægge begravelsen.
De valgte en kiste og musik og måtte forklare de andre børn, at Abby skulle dø. Slægtninge fløj ind for at sige et sidste farvel.
Men netop som alle troede, at det var slut, åbnede Abby øjnene… og hviskede ordene:
“Jeg har så meget tilbage at leve for.”
Hendes krop havde givet op. Men ud af det blå – Abby fik ikke længere behandling og lå for døden – kæmpede hun sig tilbage på egen hånd og trodsede alle odds.
“Vi kunne ikke tro, at det var sandt. I løbet af dage, uger, måneder begyndte hun at gå og blive stærkere. Det er et sandt mirakel”, siger mor Patty til People.
Året efter miraklet har lægerne stadig ikke fundet ud af, hvordan Abby mirakuløst fik det bedre.
Pigen er nu 10 år gammel og går i femte klasse. Hendes kræft er på tilbagetog, og selvom fremtiden stadig er usikker, er hvert minut i Abbys liv som en velsignelse for alle omkring hende.
“Vi så hende dø og komme tilbage til livet. Nu ser vi mod fremtiden”, siger mor Patty til People.
To gange fik den modige lille pige Abby en dødsdom – men begge gange trodsede hun oddsene og overlevede.
Del gerne denne fine historie videre for at vise alle, at mirakler rent faktisk kan ske!