Bare nogle timer efter at Amy Woodward-Davis kom til verden, smed hendes mor hende i en bunke af brændende affald.
Amy blev reddet i sidste øjeblik, men fik alvorlige brandskader. 41 år – og 200 operationer – senere søgte Amy efter moren for at få svar på, hvad der egentlig skete. Hvorfor blev hun opgivet på denne frygtelige måde?
Moderen var bare 16 år, da hun fødte Amy. Hun vidste ikke, at hun var gravid, før hun chokeret pludselig fødte et barn på toilettet i sit hjem i Kansas City, USA.
I stedet for at kontakte et sygehus valgte den unge mor at skjule fødslen. Hun smed babyen i bunke brændende affald i haven.
Heldigvis hørte en ældre slægtning skriget, han troede først, at det var en kattekilling som peb i haven. Da han kiggede nærmere, fandt han en nyfødt baby viklet ind i avispapir.
Amy havde meget alvorlige brandsår og slægtningen fik straks fat i en ambulance. Den lille pige blev behandlet for brandskaderne og blev kaldt “baby girl x”, eftersom ingen vidste, hvem hun var.
Til sidst blev hun adopteret af en af sygeplejerskerne, som havde taget hånd om hende på sygehuset. Lena Woodward og hendes mand havde været plejeforældre for hende i et år, da de besluttede sig for at adoptere hende.
Allerede i 5-årsalderen begyndte Amy at stille spørgsmål om, hvorfor hun så ud, som hun gjorde, og hvorfor hun var nødt til at gennemgå så mange operationer. Forældrene svarede, at Amy havde haft en dum mor, som havde brændt hende, men nu havde hun en god mor, som aldrig ville gøre sådan noget.
Jo ældre Amy blev, desto mere fortalte de hende om, hvad der var sket.
Da Amy var 21, bestemte hun sig for at stoppe med operationerne og accepterede, at hun skulle leve med sine brandskader.
– Jeg har det godt, som jeg er. Nogle gange i livet må man acceptere, hvordan man ser ud, og sådan her ser jeg ud, sagde hun til avisen The Chronicle.
En vigtig del i Amys rejse mod accept har også været at finde ud af, hvem hendes biologiske forældre er.
I 2006 talte Amy for første gang med sin far – i telefonen. Han var bare 19 år, da Amy blev født, og vidste ikke, at hun eksisterede.
I maj 2012 tog hun det stærste skridt – hun mødtes med sin biologiske mor. Moderen og faderen er i dag gift og har to børn, og de vidste hende rundt i huset. Men de undgik at gå ind på badeværelset, hvor Amy blev født.
– Jeg ville ikke indse det faktum, at jeg blev født der og ingen tog mit liv seriøst. Jeg blev født på badeværelset og i næste sekund brændte jeg, fortæller Amy.
Under besøget udvekslede Amy og hendes mor høflighedsfraser med hinanden, men det store spørgsmål forblev ubesvaret. Amy spurgte sin mor flere gange, hvorfor hun havde efterladt hende – men fik intet svar.
I dag arbejder Amy med adoptioner indenfor det offentlige – og hjælper børn som er i samme situation, som hun selv var.
– Jeg fik ingen afslutning, men jeg vil, at andre børn som rammes efter mig skal få det, siger hun.
Hvilken uhørt stærk kvinde Amy er! Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må have været at vokse op med bevidstheden om, hvad moderen havde gjort. Det varmer mit hjerte, at Amy i dag arbejder med at hjælpe andre udsatte børn.
Nedenfor kan du se et længere interview med Amy.
