En fødselsdepression er noget, som alle mødre kan blive ramt af. Det er en frygtelig oplevelse og noget, som der bliver talt for lidt om.
Ariana Sutton blev ramt af fødselsdepression for anden gang. Det skulle blive enden på hendes liv…
Nu vil hendes mand advare andre.
Allerede i 2018, da Ariana fødte sit første barn, datteren Melody, blev moren ramt af en svær fødselsdepression.
Ifølge Tyler Sutton, hendes mand, var Arianas symptomer så alvorlige, at hun var nødt til at blive indlagt på hospitalet to gange.
Blev gravid for anden gang
I et interview med TODAY.com erkendte Tyler, at han var bekymret, da de besluttede at få flere børn.
”Jeg var virkelig nervøs […] Men at være mor var det bedste i verden for Ariana. Og jeg tænkte, at hvis vi var forsigtige, ville vi klare os anden gang.”
Ariana havde allerede fået psykologisk behandling. Hendes gynækolog vidste også, at hun havde en historie med fødselsdepression.
“Vi var begge så glade for at få tvillinger. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad hun var“, siger Tyler.
”Der var ingen tegn på, at noget var galt. Jeg troede aldrig, at dette kunne ske. Det kom så hurtigt og pludseligt.”
Føltes som om en anden var i hovedet
Han husker en tidligere samtale med sin kone, som fortalte ham, hvordan depressionen fik hende til at føle. Det skulle føles som om, at der var en lille person i hendes hoved, der ville overdøve alle de positive ting, som andre mennesker sagde til hende.
“Det var som om, at hun ikke kunne høre noget andet, end den der stemme,” tilføjede Tyler trist.
Desværre fik Ariana det ikke bedre. Afskedsbrevet til hendes mand afslørede, at hun følte sig som en byrde. “Hun var alt andet end en byrde,” sagde Tyler.
Tog sit liv ni dage efter fødslen
Inden moren tog sit liv, pumpede hun mælk ud til sine nyfødte tvillinger. Da var der kun gået ni dage, siden hun fødte dem…
“Hun havde bare brug for lidt hjælp. Jeg ville ønske, hun havde ventet på, at jeg kom hjem, så jeg kunne hjælpe hende”, siger Tyler i samme interview.
Enkemanden vil nu gøre andre mere bevidste omkring fødselsdepression.
Arianas fødselsdepression efter første graviditet blev først bedre efter to indlæggelser og ved hjælp af medicin. Hun fandt tilbage til sit gamle jeg.
Men Ariana stoppede med at tage antidepressiv medicin under sin anden graviditet, fordi hun ikke ville skade tvillingerne. Men ifølge Dr. Angela Bianco – en specialist fra Mount Sinai Health System – behøver man normalt ikke at stoppe med at tage antidepressiv medicin, herunder selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI), under graviditet.
Bianco sagde til TODAY: “Alle de data, vi har om rådgivning af patienter, er meget betryggende.”
Håber på forandring
Tyler deler nu sin afdøde kones historie i håb om, at lægestanden vil være mere opmærksom på humør og angstlidelser efter fødslen.
Hans ønske er, at kvinder skal informeres af deres gynækolog i begyndelsen af graviditeten om fødselsdepression og symptomerne. Og under graviditeten bør der altid være diskussioner om dette.
Nu må Tyler og hans tre børn leve uden deres yndlingsperson i fremtiden…
“Hun var den perfekte mor“, siger hendes mand.
Venner af familien har oprettet en Gofundme-indsamlingsside for at hjælpe den enlige far, den fireårige datter og de nyfødte tvillinger økonomisk. Der kan man donere penge til familien.
Det er virkelig stærkt, at Tyler har modet til at dele sin kones historie midt i sin sorg.
Del gerne denne artikel på Facebook, for at gøre mange bevidste om fødselsdepression og hvad det kan føre til.
Her kan du henvende dig hvis du har det dårligt
Angående selvmord og psykisk sygdom. Vær ikke bange for at bede om hjælp! Her kan du henvende dig:
Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05.
Hvis du har det så dårligt, at det føles uudholdeligt, eller du har selvmordstanker eller selvmordsplaner, skal du straks tage kontakt til en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe 112.