Lydia Fairchild var ude for noget, som ingen mor nogensinde burde udsættes for – hun blev anklaget for ikke at være biologisk mor til sine børn.
Mødre bærer deres elskede børn, føder dem og opfostrer dem. Vi bruger ikke ét minut på at tænke på, at dette nogensinde vil blive sat spørgsmålstegn ved, og at vi kunne miste dem.
Men en mor mistede næsten sine børn på grund af et opsigtsvækkende DNA-resultat.
I 2006 havde Lydia det svært økonomisk og var nødt til at søge støtte hos staten. Et af kravene var en DNA-test for at bevise, at hun og hendes partner var børnenes biologiske forældre.
Moren tænkte ikke over, hvad testresultatet ville vise, så da hun endelig fik det tilbage, fik hun sig et chok.
Ifølge DNA-testen var hun ikke børnenes biologiske mor.
Lydia kunne ikke tro sine egne øjne og tænkte straks, at det måtte være en fejl, så hun tog en ny test.
Men også denne gang blev resultatet det samme – dog blev hendes kærestes DNA matchet med hendes barn.
“Jeg vidste, at jeg havde båret dem i min mave, og jeg vidste, at jeg havde født dem. Der herskede ingen tvivl om det”, siger Lydia til ABC News.
Politiet startede efterforskning
En efterforskning blev iværksat, og Lydia ønskede at komme til bunds i, hvad der virkelig var sket.
“Da jeg satte mig ned, kom de hen og lukkede døren, og de begyndte at drille mig med spørgsmål som “Hvem er du egentlig?”, sagde Lydia til nyhedsbureauet.
Selvom hendes fødselslæge, Dr. Dreisbach, som havde været til stede ved alle hendes fødsler, gik med til at vidne i retten, var ingen advokat villig til at tage hendes sag på grund af DNA-resultatet.
“DNA er 100 procent idiotsikkert, og det lyver ikke”, sagde en socialrådgiver til hende.
Socialforvaltningen truede med at tage hendes små børn fra hende – det var et mareridt for den unge mor.
Hun var ved bristepunktet; en dommer bad hende om at finde en advokat, men ingen ville tage hendes sag. Og en socialrådgiver havde advaret hende om, at de kunne tage hendes børn når som helst.
Hun overvejede at skjule dem.
Uventet drejning
Men så fik Lydia uventet hjælp – i Boston havde Karen Keegan brug for en nyretransplantation. I håb om, at en af hendes sønner kunne være et match, fik de lavet en DNA-test.
Men hun oplevede nøjagtig det samme resultat, som Lydia havde modtaget – ingen af hendes børn matchede hendes DNA, hvilket gjorde lægerne forvirrede.
Men i Karens tilfælde blev der lavet yderligere tests for at udtrække DNA fra hele hendes krop. Til sidst fandt de DNA, som matchede børnene.
Lægerne opdagede, at Lydia og Karen var deres egne tvillinger, et medicinsk fænomen, som kaldes “chimerism.” Dette betyder, at de to kvinder oprindeligt skulle have været en tvilling.
Men da de to befrugtede æg i deres mors livmoder smeltede sammen, blev der dannet to separate dna-strenge.
Lydia fik derefter de samme tests, som Karen havde været igennem for at bevise, at hun havde samme tilstand. Nu kunne hun bevise, at hun var sine børns biologiske mor.
Der findes kun 30 dokumenterede tilfælde af denne sjældne tilstand over hele verden. Men hvis det ikke var for Karen, kunne Lydias situation have været meget anderledes.
“Jeg ville nok ikke have mine børn i dag, hvis de ikke havde opdaget hendes (Karens) situation”.
Det er skræmmende at tænke på, at dette kan ske for en mor, jeg kan slet ikke forestille mig, hvor bange Lydia må have været.
Del gerne så flere bliver opmærksomme på dette sjældne fænomen