Vi ved alle, at julen er en tid for kærlighed og omtanke, men desværre udnyttes den gavmilde højtid af bedragere som vil snyde folk for deres penge.
De udser sig betænksomme mennesker og udnytter deres generøsitet.
En morfar i Ohio, USA, fik i julen et opkald fra, hvad han troede var sit barnebarn. Han skulle overfører præcis 2 300 dollars, altså i nærheden af 15 000 kroner, da en ekspedienten stoppede ham.
Cecil Rodgers var i fuld færd med at forberede sig på en hyggelig jul med sin familie, da han pludselig fik et telefonopkald.
Manden i den anden ende påstod at være hans ældste barnebarn.
– En stemme sagde: Morfar, det er dit ældste barnebarn. Jeg er røget ud i en skidt situation, fortæller Cecil til WCPO News.
Cecils ”barnebarn” fortalte, at han var havnet i en bilulykke.
– Han sagde: Jeg kolliderede med en kvinde, som var højgravid og nu er jeg anholdt for at køre i påvirket tilstand, fortsætter Cecil.
Siden gav han telefonen til sin “advokat”.
Manden påstod, at han forsøgte at hjælpe Cecils “barnebarn”, men at nogen var nødt til at betale kautionen først.
Han sagde, at Cecil skulle hæve 15 000 kroner og gå til sin lokale Walmart (en amerikansk dagligvarebutik). Der skulle han overføre pengene til sit barnebarn, som heldigvis kunne hente pengene i en Walmart i nærheden af ham.
Eftersom Cecil ikke ville andet end at hjælpe sit barnebarn, tog han straks hen til hæveautomaten og siden til Walmart for at overføre pengene.
Men da han fortalte sin historie, blev ekspedienten Audrella Taylor straks mistænksom.
– Han sagde noget om, at nogen var varetægtsfængslet og han fik et opkald om, at han var nødt til at sende 15 000 kroner, fortæller hun.
Audrella har arbejdet i Walmart i fem år og genkender en bedrager, når hun ser ham – eller i dette tilfælde hører om ham.
– Jeg sagde: Jeg nægter at lave denne transaktion. Jeg vil ikke lade dig overfører pengene, for jeg tror, du er blevet bedraget, fortæller Audrella.
Hun sagde, at Cecil skulle tage hjem og ringe til sin familie for at høre om ulykken.
Og som hun mistænkte, var der ikke sket nogen bilulykke.
Nu undrer du dig sikkert over, hvorfor han ikke ringede til familien i første omgang. Det skyldes, at bedrageren sagde til Cecil, at han ikke måtte fortælle nogle, hvad der var sket eller at han skulle overføre penge. Dette er et meget almindeligt tegn på, at det er en bedrager man taler med.
Cecil er meget taknemmelig over Audrellas reaktion. 15 000 kroner en en meget stor sum, som han egentlig ikke havde råd til.