Mormor ville give sit barnebarn vælling.
Så skete det, der bare ikke må ske.
En tragisk sag fra Italien har fået stor opmærksomhed i internationale medier, efter at en mormor angiveligt begik en fejl, da hun blandede vælling til sit barnebarn.
Ifølge Daily Mail gav hun angiveligt barnebarnet hvidvin.
Vinen skulle være kommet i blandingen ved en fejl, og nu efterforskes sagen af politiet.
Mormoren skulle eftersigende have taget vinflasken, og forvekslet den med en lignende flaske, der indeholdt vællingblandingen. Begge flasker havde nemlig samme farve.
Artiklen fortsætter under billedet.
Babyen begyndte straks at drikke af indholdet – men efter kort tid nægtede han at indtage mere. Herefter forlyder det, at mormoren lugtede til flasken og indså sin fejl, skriver Daily Mail.
Barnet, som blot er fire måneder gammelt, endte i koma og blev hastet til det nærmeste børnehospital. Her konstaterede man, at han var blevet syg af at drikke vinen – men han fik det heldigvis hurtigt bedre og har det godt i dag.
Samtidig er der en undersøgelse i gang fra anklagemyndighedens side, som nu ser nærmere på barnets journaler og sygemeldinger for at se, om sagen skal for i retten eller ej.