Forældre har ofte mareridt om at deres børn dør, drukner, bliver kørt over eller forsvinder sporløst.
I de værste tilfælde vågner du op svedig og med en stærk uro – mens du kan trøste dig med, at det bare er en drøm.
Men hvad sker hvis dine værste mareridt faktisk går i opfyldelse? Jeg vover næsten ikke at tænke tanken…
Da den toårige pige Charlee Campbell forsvandt fra sin mormor og morfars hjem, udenfor landsbyen i Kentucky, blev situationen hurtigt bekymrende.
Det var en junidag i 2018, at Charlees mormor vågnede op til, at yderdøren var åben. Charlee, som har autisme og svært ved at tale, var sporløst forsvundet. Det samme var hendes bedste ven. pitbullen Penny.
Myndigheder, eftersøgninsarbejderne, sporhunde og frivillige gennemsøgte skovområdet, hvor der var mistanke om, at Charlee var.
Men der var ingen tegn eller spor efter den lille pige – det var som om hun var forsvundet i den blå luft. 36 timer Charlees forsvinden var efterforskerne og forældrene fortvivlede.
For hvert minut som gik øgedes risikoen for, at lille Charlee ikke blev fundet i live.
Samtidigt sad naboen Wayne Brown på en sofa og bad til Gud om, at pigen skulle være i sikkerhed.
Lige der så Wayne noget i øjenkrogen ude i haven. Der gik en lille blond pige mer mærker på hele kroppen…
Det her er 2-årige Charlee Campbell, men hendes mor og far kalder hende bare “Mo”.
Charlee er vokset op i en landsby i Kentucky på grænsen mellem det sydlige og midten af USA.
En torsdag morgen i juni 2018 lå hun og sov i sengen, da hendes morfar fik på arbejde omkring klokken 05:30.
Ved 10-tiden begyndte mareridtet. Det var der pigens mormor, Beth Campbell, vågnede og så, at yderdøren var åben.
Charlee ocg hendes hund, Penny, var begge sporløst forsvundet.
Mange brandmænd, politibetjente og sporhunde begynde på deres utrættelige eftersøgning i et stort skovområde i nærheden af, hvor Charlee forsvandt.
Over 100 frivillige deltog også i eftersøgningen, men næsten to dage gik og der fandtes stadig ingen spor af Charlee eller Penny.
Hele området vrimlede med plakater og billeder af Charlee. Man efterlyste pigen og forklarede, at hun havde autisme og sidst blev set med en blå “Frozen”-pyjamas.
Alle i det lille samfund var engagerede i jagten på pigen og der blev skrevet om sagen i hele USA.
Men efter 36 timer skete et mirakel.
Wayne Brown, som boede 450 meter fra Charlees bedsteforældre, sad på sin sofa og bad for det savnede barn.
”Vær sød, lad den her lille pige være i sikkerhed”, tænkte Wayne for sig selv.
Og i det øjeblik så han noget iøjenfaldende i sin have.
Wayne så en lille blond pige i sin baghave.
Han løb frem til døren, da hun nærmede sig verandaen.
“Er du Charlee?!”, spurgte han hende.
Hun sagde ingenting. Hun var beskidt, havde blade i håret og masser af flåter på kroppen. Men Wayne genkendte hendes “Frozen”-pyjamas.
Wayne ringede straks til politiet.
Opdagelsen efterlod et stærkt aftryk ved Wayne. Da han var otte år, var hans lillebror gået bort.
“Han var faret vild og havde klatret over tre hegn”, fortalte Wayne til Courier-Journal og forsatte:
“De fandt ham flere kilometer fra huset. Det var faktisk min onkel som fandt ham, og han var død”.
Wayne takkede Gud for, at Charlee ikke mødte samme skæbne.
Men historien skulle snart tage endnu en uventet drejning.
Bare nogle minutter inden Charlee viste sig på Waynes veranda, havde hendes pitbull Penny vendt hjem til Beth.
Beth tror, at Penny blev ved Charlees siden hele tiden, mens hun var væk og sørgede for, at den 2-årige var i sikkerhed.
“Det her er vores helt”, siger Beth og peger på Penny.
Penny kom ikke hjem, før hun vidste, at Charlee var i sikkerhed.
Da Wayne fandt Charlee, sagde hun ikke et ord. Men en lille stavelse fik hun frem bagefter.
Charlee sagde én ting. Hun pegede på Waynes hund og sagde “Puppy”.
Charlee blev ført til sygehuset og virkede efter omstændighederne helt okay.
“Vi kan ikke takke alle brandmænd, politibetjente, sygehuspersonale, eftersøgningsholdet og alle frivillige fra samfundet nok”, skrev myndighederne på Facebook.
Heldigvis endte denne historie lykkelig og Charlee og Penny klarede sig. Jeg tror på, at Penny havde en finger med i spillet, hunde kan virkelig være loyale og trofaste væsner!
Penny indså sikkert, at hendes ejer var i fare og ville ikke forlade hendes side, inden hun var sikker på, at Charlee var i sikkerhed.
Hunde er virkelig fantastiske dyr – DEL denne historie hvis du er enig!
