Nu er 7-årige Filip sovet ind – får sit sidste ønske opfyldt

Mange fældede en tåre, da de læste Newsner Danmarks artikel om 7-årige Filips skæbne i sidste uge. Filip er den lille dreng, som blev ramt af kræft allerede som 2-årig. Efter en lang kamp har han og familien indset, at han ikke kommer til at overleve. Filip havde kun et sidste ønske tilbage, inden han døde. Han ville begraves i sin mors kiste.

– Han siger, at hans mor kommer til at passe på ham i himlen, sagde Filips far Piotr til britiske The Mirror

I fredags sov Filip ind.

Da Filip kun var 2 år gammel fik han beskeden om, at han var alvorligt syg. Sidste år fik drengen, sammen med sin far Piotr, en svær besked om, at han var ramt af leukæmi. Men på trods af måneders kemobehandling og stamcelletransplanationer spredte blodkræften sig til hans tarme og lever.

Det eneste lægerne på Great Ormond Street Hospital i London kunne gøre, var at give ham livsforlængende behandling, altså at lindre smerten så meget som muligt i livets slutning.

Filips historie har fået stor opmærksomhed i Storbritannien, da han ønskede at blive begravet i samme kiste som moderen Agnieszka hviler i. Moderen døde af kræft, 33 år gammel, da Filip kun var 2 år gammel. Men da hun er begravet i Polen, kommer prisen for at få drengen fragtet dertil til at være alt for høj for faderen Piotr, som selv er syg med rygskade og diabetes. Selvom han ville gøre alt for at få sin dreng til Polen, har han ikke råd. Faderen besluttede sig derfor for at starte en indsamlingskampagne på internettet i håb om at få hjælp til at finansiere sin søns sidste ønske.

Målet var at indsamle omkring 55.000 kroner – men få timer efter Piotr lagde kampagnen ud på internettet, havde de fået over 320.000 kroner. Faderen er i chok over al hjælpen, de har fået – og fra sygesengen sendte Filip en lille hilsen.

– Tak fordi I hjælper med at gøre min drøm til virkelighed, hilste den lille dreng ifølge The Mirror

Filip sov ind i fredags på Great Ormond Street Hospital i London i England.

Hvil i fred, Filip ❤️