Aaron og Rachel Halbert havde altid gerne villet være forældre. Men eftersom Rachel ikke kunne blive gravid, måtte de erkende, at de var nødt til at adoptere. De ville gerne tilbyde et hjem til et barn, som ikke havde en familie. De besluttede sig hurtigt for at adoptere to mørkhudede små børn, en dreng og en pige, som af omverdenen blev mødt med megen racisme. Men deres nye familie gav dem bare kærlighed og omsorg. Men det var ikke alt. Efter at parret hørte om fosteradoptioner, besluttede de sig for at adoptere flere børn. Og eftersom Aaron og Rachel ønskede at deres to børn skulle ‘passe’ sammen med de to andre, adopterede søskende, besluttede de sig for at implantere to afro-amerikanske tvillingefostre. Men de var dog ikke klar over, at der ventede dem en stor overraskelse, eftersom et af deres fostre var blevet delt i to – og i en artikel i Washington Post fortæller far Aaron om deres lidt anderledes lille familie, som er perfekt lige præcis, som den er.
“Vi var klar over, især i de amerikanske sydstater, at et lyshudet par med mørkhudede børn ville afføde en del reaktioner. Der vil altid være en ældre, hvid kvinde i supermarkedet, der ser på os med ren afsky, eller en afro-amerikansk mor der ser på os, og bare ryster på hovedet.
Men der var også en ung, mørkhudet pige, der græd, da vi fortalte hende, at den lille dreng med hendes hudfarve var vores søn, og den ældre lyshudede læge, der bad for ham, og holdte ham så ømt.
Sidstenævnte erfaringer er lysglimt af håb, der minder os om, hvor langt vi er kommet. Mens de første erfaringer minder os om, hvor langt vi stadig har, indtil vi har nået målet“, skriver Aaron Halbert i Washington Post.
Da de senere besluttede sig for at fosteradoptere to børn fra NEDC, National Embryo Donation Center, så var de ikke i tvivl om, at de ville have afro-amerikanske fostre, som kunne føle et tilhørsforhold til deres to andre adopterede børn.
“De forstod vores tanker om, hvorfor vores børn skulle matche i race, og var meget hjælpsomme i beslutningen om at vælge afro-amerikanske fostre“, skriver Aaron.
Efter seks uger var det tid til at aflægge lægen et besøg, der boede i Honduras, for at kontrollere, hvordan det gik med deres små fostre. Der ventede dem en helt anden overraskelse.
“Vi begyndte at beskrive hele forløbet til vores læge på spansk (meget usikkert spansk, skal det siges). Han spurgte os to gange, om vi var sikre på, om vi havde fået implanteret to fostre. Ja, det er vi helt sikre på, svarede vi. Så viste det sig, at et af fostrene havde delt sig i to inde i Rachels lovmoder.
Hun var gravid – ikke bare med tvillinger, men med trillinger.”
Fødslen var en succes – og Aaron og Rachel var ikke længere kun forældre til to, men fem mørkhudede små børn.
“Det har været hjertevarmende at se alle vores venner og familie udtrykke overvældende støtte til vores familie samt den usædvanlige måde, vi har valgt at opbygge vores familie på. Vi synes selv, at vi udlever vores drøm. En drøm, som måske ikke ligner den gennemsnitlige familie, men en, som vi er taknemmelige for, kan blive virkelighed, taget vores lands historie i betragtning.
Jeg følte ren glæde under graviditeten, når jeg kiggede på min søn og datter, med hans mørkebrune hud og hendes krøllede hår og lysebrune hud, og de kyssede min lyshudede kones voksende mave. Hver aften sagde de godnat til de tre små voksende piger i hendes mave, og nu kan de endelig sige godnat til sine yngre søskende – ansigt til yndigt ansigt.”
“Det var ikke sådan, vi havde planlagt det, da vi for 12 år siden datede og talte om adoption. Men åh hvor er vi taknemmelige over for Gud, at han har valgt at give os disse små søde børn, og han har givet os lov til at være deres beskyttere.
“Jeg kan huske, at en ven, der havde gået gennem en adoptionsproces, fortalte mig, at han altid havde ønsket at se sin familie som en lille FN. Når jeg nu ser på min voksende familie, så vil jeg gerne gå det skridt videre, hvor jeg våger at sige, at vores familiebillede er et lille strejf af himlen.”
Alle mennesker er lige meget værd, og jeg synes, at det er så smukt skrevet af Aaron, der sammen med sin kone, ikke fokuserede på bagateller som hudfarve, men i stedet valgte at se personen bag. Du må meget gerne dele denne artikel med dine venner, så flere kan læse denne smukke historie!
Udgivet af Newsner Familie. Følg os på Facebook.
