Allison og Josh mødtes første gang, mens de begge læste på universitetet, og de forelskede sig hurtigt i hinanden. I 2000 blev de gift, og i årenes løb er deres familie blevet større og fyldt med mere kærlighed, end parret nogensinde havde forestillet sig.
Sammen havde Allison og Josh fire biologiske børn samt en adopteret dreng ved navn Micah. Deres familie var komplet, eller det var hvert fald, hvad parret troede… Nu springer vi hurtigt frem til den 30. oktober 2015.
Det var Allisons 38 års fødselsdag, og hun modtog et opkald fra en veninde, der arbejder som familieadvokat for et adoptionsbureau. Veninden fortalte om en gravid kvinde, der snart skulle føde en dreng, men som ikke havde mulighed for at beholde ham. Derfor tænkte veninden, om parret igen ville overveje at åbne deres hjerter og adoptere – og de svarede ja, skriver LittleThings.
Dagen kom, hvor kvinden skulle føde, og familien satte sig i bilen for at køre den 10 timer lange tur til hospitalet. Men de fik dog et uventet opkald fra veninden på vej til hospitalet.
“Har Josh begge hænder på rettet?”, spurgte veninden.
Allison og Josh blev gift i 2000 og stiftede familie, og de diskuterede ofte, om de skulle have to eller måske tre børn.
Men som vi alle ved, går livet ikke altid som planlagt.
I årenes løb fik parret 12-årige Abby, 10-årige Jack og 9-årige Isabel, hvorefter Allison og Josh adopterede lille 6-årige Micah fra Etiopien. Og for fire år siden kom deres fjerde biologiske barn Julia til verden.
Allison og Josh tænkte, at de var færdige med at få børn, men en dag modtog Allison et opkald fra en veninde, der arbejder for et adoptionsbureau.
“Hun spurgte, om vi havde lyst til at adoptere igen, eftersom de havde en gravid mor, der havde brug for en familie til sit barn”, forklarer Allison til LittleThings og fortsætter:
“Jeg ringede til min mand for at diskutere sagen, men i stedet for en langtrukken diskussion udbrød han: ‘Selvfølgelig skal vi gøre det!’.
Et par måneder senere fik parret det længe ventede opkald. De kunne nu hente deres nye familiemedlem på hospitalet. Allison og Josh pakkede bilen med alle børnene og påbegyndte den 10 timers lange tur til Duke University Hospital i Durham i North Carolina, hvor de skulle hente deres lille dreng. Men på vej til hospitalet ringede telefonen igen.
“Har Josh begge hænder på rattet?”, spurgte veninden fra adoptionsbureauet.
Herefter fortalte veninden, at hospitalets læger netop havde foretaget en ultralydsscanning og opdaget, at kvinden var gravid med tvillinger.
“Jeg har altid svært ved at sætte ord på de følelser, der overvældede os i det øjeblik. Det var en slags ekstatisk, overvældet og rædselsslagen glæde”, forklarer Allison.
Da det største chok havde lagt sig, ringede telefonen igen. Det var veninden, men denne gang fik Allison fortalt, at der var noget galt.
“Jeg beklager at måtte fortælle dette; men lægerne er ved at foretage et akut kejsersnit, og de tror ikke, at begge børn vil overleve fødslen”, fortalte veninden.
“En million tanker fløj gennem hovederne på os i de to timer, vi stadig havde tilbage at køre, før vi nåede hospitalet. Men da vi endelig kom frem, så vi en lille, men sund dreng græde hos sygeplejerskerne. Desværre lå den anden elskede på intensivafdeling, og vi fandt snart ud af, at hun var født med en misdannelse, der gjorde at hun ikke havde nogen hjerne”, siger Allison.
Lægen kiggede på Allison og hendes familie og sagde: “I behøver ikke at tage hende med hjem. Vi ved, at I ikke havde forventet dette”, sagde lægen.
“Men da vi så hende ligge der i kuvøsen, var jeg og Josh enige: ‘Hun er vores datter’. Hele vores familie tilbragte de næste 3 uger hos hende. Vi krammede hende, vi sang for hende, vi græd og bad for hende. Da hun var stabil nok, sørgede vi for at flyve hende til børnehospitalet i Birmingham, hvor vi boede. Der tilbragte hun yderligere 3 uger på intensivafdelingen.”
“Endelig, efter 44 dage på hospitalet, fik vores Ava Leigh Lewis lov til at komme hjem til sin familie”, forklarer Allison.
“At adoptere Ava var både det sværeste og nemmeste, vi nogensinde har gjort. Flere gange om ugen kom sygeplejersker hjem til os, og vi er kommet til at elske og værdsætte vores plejepersonale utrolig meget. Deres besøg er en påmindelse om, at Avas liv på jorden sandsynligvis bliver meget kortere, end vi gerne vil have det”, siger Allison og fortsætter.
“Vi taler åbent om dette med børnene. De ved, at Avas liv bliver kort, kortere end normalt. Men de ved også, at vi har en masse kærlighed at give hende i løbet af den korte tid, hun er her hos os”.
Og Ava levede desværre et alt for kort liv. Allerede 176 dage efter sin fødsel sov lille Ava stille ind, skriver Allison på sin blog. Men i løbet af sit korte liv havde hun forældre og masser af søskende, som elskede hende højere end noget her på jorden. Hvil i fred, Ava.
