En lille pige blev for nylig fundet begravet i sine adoptivforældres have.
Politiet mistænker, at hun har været død i fire år.
Kennedy Jean Shroer og hendes to søstre blev bortadopteret til en anden familie i 2019, efter at deres biologiske mor mistede forældremyndigheden over dem. Deres biologiske mor var positiv og overbevist om, at hendes døtre forhåbentlig ville få et bedre liv hos den nye familie i Kansas, USA.
Men sådan gik det desværre ikke. Den 11. september 2024 blev Kennedy Jean Shroer fundet begravet i haven hos sin adoptivfamilie. DNA-tests har bekræftet, at det er Kennedy Jean. Politiet formoder, at pigen døde i november 2020, da hun var 6 år gammel.
Da hendes lig var alt for nedbrudt, er der ikke fastlagt nogen dødsårsag, men politiet efterforsker nu hendes sag nærmere. Ingen gerningsmænd er dog blevet anholdt.
“Vi forstår, at mange i offentligheden kan være forvirrede over, at ingen anholdelser er blevet foretaget i denne sag,” siger Rose Hill Police Department i en pressemeddelelse, der fortsætter:
”Det er helt forståeligt. Det, vi gerne vil formidle, er, at vi har en chance for at samle så meget information som muligt, finde ud af, hvad der skete med dette barn og fortælle hendes historie.”
Politiet understreger også, at de ønsker at efterforske sagen grundigt, inden de navngiver skyldige i et muligt drab.
“Selvom vi forstår ønsket om at holde folk ansvarlige, er vi nødt til at gøre dette rigtigt og ikke hurtigt.”
Moren vil have forældremyndigheden over de andre børn
Den biologiske mor til Kennedy Jean Shroer, som blev navngivet Natalie Garcia, før hendes adoptivforældre omdøbte hende, er hjerteknust. Nu kæmper hun for at genvinde forældremyndigheden over sine to andre døtre, der stadig bor hos adoptivforældrene.
“Jeg vil gerne have, at de får den terapi og kærlighed, de har brug for, fra deres rigtige familie, hvor de hører til,” siger mor Christa Helm til KSN.
Se politiets pressemeddelse ved at klikke her.
Hvor er det tragisk. Man må håbe, at de skyldige bliver stillet til ansvar. Hvil i fred.