Pige med alvorlige brandskader misser skolefesten – så banker kammerat på døren og rører hende til tårer

Korryn Bachners liv tog en hurtig drejning, da hun fik alvorlige brandskader i ansigtet.

Så viste hendes date og klassekammerater, hvad ægte venskab virkelig handler om.

Da Korryn Bachner var 15 år gammel, sad hun omkring et lejrbål med sine kammerater.

Vennerne hældte en dunk benzin ud over flammerne. Hvad de ikke vidste på det tidspunkt var, at dette ville forårsage en stor eksplosion, som desværre fik alvorlige konsekvenser.

Ild i tøjet

Eksplosionen betød, at Korryn, sammen med et dusin andre teenagere, fik alvorlige brandskader.

Der gik ild i tøjet, hun havde på, og gennemtrængende skrig gav genlyd, mens de ventede på, at ambulancepersonalet skulle ankomme til stedet.

På hospitalet kunne lægerne bekræfte, at Korryn havde tredjegradsforbrændinger, og at mere end 90 procent af hendes ansigt var påvirket.

Bare dage til skolefesten

Hun var sengeliggende på hospitalet i næsten to uger, hvor den unge pige kæmpede for sit liv.

Korryn var cheerleader på skolen og havde mange venner. Derfor kan man formode, at den kommende fest var noget, som hun havde set frem til længe.

Men efter hændelsen gik hun ud fra, at der ikke ville blive nogen fest for hendes vedkommende, da hendes hoved var pakket ind i bandager.

Trist over at gå glip af festen

Dagen inden festen skulle finde sted, kom Korryn hjem fra hospitalet.

Selvom hun gerne ville opleve aftenen med sine venner og klassekammerater, var det ikke muligt. Dels følte hun sig utilpas ved bandagerne, og dels var infektionsrisikoen for høj.

Dette gjorde hende bedrøvet – skolefesten er en af de allerstørste begivenheder i en elevs liv, og alle havde talt om den i måneder inden den store dag.

Hun ringede til sin date, Jonathan Ayala, og fortalte, at hun desværre måtte blive hjemme.

Fik sit livs overraskelse

Men bare et par timer senere hørte hun pludselig nogen, som bankede på døren.

Da hun åbnede stod alle hendes venner der, og også Jonathan. De nægtede at lade hende sidde alene.

A few more pics from last night…love these kids ❤️

Posted by Ellen Starzyk Bachner on Sunday, May 13, 2018

Korryn blev selvfølgelig glad over, at vennerne tog sig tid til at komme forbi og tage nogle billeder med hende. Men snart viste det sig at være så meget mere end det.

Kammeraterne forvandlede hele Korryns kælder til et dansegulv, og i stedet for at tage til festen, lod de festen komme til hende.

He told me he was gonna bring prom to her…and he did!

Posted by Ellen Starzyk Bachner on Saturday, May 12, 2018

Blev en meget særlig aften

”Hun har så stor en gruppe venner. Der var helt sikkert nogle tårer, men det var glædestårer. Jonathan gik glip af sin sidste skolefest bare for at være hos hende. Korryn har stadig mulighed for at komme til to skolefester mere, men jeg ved ikke, om nogen nogensinde kommer til at være så særlig som denne aften var”, har Korryns mor Ellen fortalt til People.

Teenagerne dansede, tog billeder i deres smukke tøj og gjorde alt for at give Korryn den bedst mulige fest.

A few more pics from last night…love these kids ❤️

Posted by Ellen Starzyk Bachner on Sunday, May 13, 2018

”Hun var bare så glad. Jeg er sikker på, at der var et smil under bandagerne. Og nogle glædestårer. Dette varmede mit hjerte”, forklarede hendes mor.

Sådan ser Korryn ud i dag

Efter eksplosionen ventede en lang restitutionsperiode og kirurgiske indgreb for Korryn. Gennem alt dette hjalp vennernes fine gestus med at holde gejsten oppe.

I dag er Korryn 19 år gammel og har påbegyndt sine studier til spansklærer ved Dayton universitet.

På billedet herunder ses hun til højre.

Hvilke fantastiske venner, vi ønsker dig alt godt i fremtiden og held og lykke med studierne, Korryn!