Mobning er aldrig i orden. Uanset om det handler om mobning i skolegården, i frokostrummet eller ude i det offentlige rum, er det vigtigt, at vi altid siger fra og er tydelige omkring, at det er en ting som aldrig må forekomme.
For mange skolebørn kan mobningen efterlade mentale sår, som man tager med sig i voksenlivet. Og for dem som har yderligere udfordringer i hverdagen kan det blive endnu værre.
Sådan kunne det være blevet for pigen Desiree Andrews, som har Downs syndrom. Hun er cheerleader for skolens idrætshold og under en kamp begyndte mennesker i publikum at håne hende.
Desiree Andrews er en pige, som elsker at deltage i aktiviteter. I fritiden danser og synger hun meget, og hun er desuden cheerleader.
Desiree, som har Downs syndrom, er med i Lincoln Middle School i Wisconsins cheerleader-gruppe og er med til flere af skolens kampe, hvor hun hepper på de forskellige hold.
Mobbet af publikum
Men en dag skulle der ske noget, som fik mange til at reagere.
Mens skolens drengehold spillede basketball, hørte nogle spillere et antal mennesker i publikum sige noget.
De talte om Desiree og mobbede hende for, at hun var som hun var.
– Vi valgte at reagere, siger basketballspilleren Chase Vazquez, som spillede kampen til Today’s TMJ4.
Valgte at reagere
Flere af spillerne på holdet syntes, at publikums reaktion var alt andet end i orden. De kunne have ignoreret det og bare forsat med at spille kampen – men de vidste også, at det var vigtigt at sige fra.
De valgte at forlade banen, stoppe kampen og forsvare hende.
– Det er ikke i orden, at man behandler mennesker sådan, vi er alle skabt lige, siger drengen Scooter Terrien.
Desiree blev støttet 100 procent af drengene på holdet og mange andre gjorde det samme.
Nu har Desiree fået en mængde nye venner og går aldrig alene til timerne.
“Meget sødt og fint”
Men ikke nok med at alle ville være venner med Desiree. Da de spillede den sidste kamp i hallen, kaldte de hjemmebanen for “D:s house” (Desirees hus, red.).
En person planlagde derefter at lave en et stort banner med et nyt logo, og forhåbenligt kan hallen blive døbt “D:s House” permanent.
– Mine forældre synes, at det er meget sødt og fint gjort, siger Desiree selv om hændelsen.
Disse vidunderlige drenge gjorde virkelig det rigtig i at bede mobberne om at stoppe.
Del gerne artiklen for at hylde disse fine drenge – og for at sprede budskabet om, at der stadig findes godhjertede mennesker her i verden.
