Jia Sarnicola og Zuri Copeland er to 6-årige piger, som er meget tætte. Men hvis nogen spørger, er de ikke bedste venner. De er nemlig meget mere end det. De mener nemlig selv, at de er tvillinger.
Pigerne mødtes, da de blot var tre år gamle og gik i børnehave sammen i Miami, USA, og de har været bedste venner lige siden.
Det fortalte Jias mor, Ashley Sarnicola, til BuzzFeed News.
Da medierne hørte om disse særlige sjæle, var de kun fire år gamle og absolut bedste venner.
Overbevist om at de er tvillinger
Men efterhånden som de bliver ældre, er deres bånd blevet stærkere, og nu siger pigerne, at de er tvillinger, og de er ligeglade med, hvad andre synes om det.
– De vil fortælle dig, at de er tvillinger, og de har en lang række argumenter til at bakke det op, sagde Jias mor, Ashley, til ABC News.
Pigerne fortæller, at deres fødselsdage stort set er samme dag. De fremhæver også fysiske ligheder, hvor Jia fortæller, at de er lige høje. Samtidig insisterer de på at have matchende tøj på.
Pigerne fylder år den 3. og 5. juni, og har gennem årene haft fælles fester.
Ønsker “chokoladefarvet hud”
Den yndige duo har også lignende personlighedstræk.
– Vi har altid lært pigerne, at det er fedt at være anderledes og at være venner med nye mennesker, siger Ashley.
– I deres klasse i skolen er der seks forskellige sprog blandt de 15 børn, fortsætter hun.
Hun fortæller, at Jia har fortalt hende, at hun “ønsker hun havde chokoladefarvet hud som Zuri, for hun kan bedre lide chokolade end vanilje”.
Pigernes mødre, som også er blevet gode venner, fortalte, at de er bekymrede for, at samfundet se ned på dem og diktere, hvordan de har det med hinanden.
Dette har de allerede oplevet. Da pigerne var til fødselsdag, fortalte et større barn dem, at de ikke kunne være tvillinger, fordi de ikke har samme hudfarve.
Den hjerteløse kommentar fik Jia til at græde. Men trods sine tårer lykkedes det hende at komme med et godt svar igen:
– Du ved ikke, hvad du taler om. Vi er tvillinger, fordi vi deler den samme sjæl, sagde den lille pige.
Zuris 23-årige søster, Victoria Williams, blev så rørt over hendes svar, at hun delte det på Twitter. Det var den perfekte påmindelse om, hvad der virkelig betyder noget i livet.
Zuris mor Valencia siger, at hun håber, at intet nogensinde vil ændre sig mellem disse to “tvillinger”, hvis livsanskuelse er et forbillede for andre.
– De har den samme livlige energi, intelligens og hjerte til at tage sig af andre, og begge er ekstremt højlydte om deres behov, siger moderen.
Sikke nogle søde piger. Det viser, hvor godhjertede børn er, og hvordan de ser mennesket uden at tænke på de forskelligheder, der eventuelt kunne være.
Del geren artiklen for at inspirere andre til samme livsanskuelse.