Plejemor undskylder for sine skrigende børn – kassemedarbejderens uventede svar får hende til at bryde ud i gråd

Nick Tate arbejder ved kassen i supermarkedet Walmart i Newcastle, Oklahoma. Han er efterhånden vant til at hjælpe alle slags kunder, og er faktisk kendt for at være en af de mest godhjertede ansatte.

Han benytter ofte lejligheden til at spørge sine kunder, hvordan deres dag har været, og har ikke noget imod at tale med dem et lille øjeblik, før de stresser videre i livet.

For nylig betjente han en kvinde med tre børn. Det var en fredag, og supermarkedet var fuld af mennesker. Kvinden virkede meget stresset, og hendes børn var trætte og skændtes med hinanden.

Køen bag kvinden voksede sig stadig længere og Nick kunne se, at de andre kunder begyndte at blive meget utilfredse. Så besluttede han at gøre noget drastisk for at hjælpe kvinde.

Det viste sig, at kvinden var børnenes plejemor, to små piger og en lille baby. Pigerne skændtes konstant med hinanden, mens de var i supermarkedet, hvilket stressede både moderen og de andre kunder. Da Nick mødte hendes blik, undskyldte hun straks, som om hun havde gjort noget forkert. Men Nick var ikke vred på hende – tværtimod.

– Har du en hård dag?, spurgte han hende.

Da hun fandt sin pung for at betale, opstod næste problem.

Moderen havde et såkaldt WIC-kort, som giver rabatter på bestemte varer. Rabatterne skal hjælpe børnefamilier med dårlig økonomi og går blandt andet til bleer, modermælkerstatning og andre børneprodukter, som bliver billigere ved brug af kortet.

Men af en eller anden grund virkede kortet ikke den dag. De forsøgte flere gange, men rabbatterne gik ikke igennem. Køen bag moderen blev bare længere og længere.

Nick vidste, at han var nødt til at gøre noget. Så tog han en beslutning, der overraskede både moderen og de andre kunder i supermarkedet. Han fandt sit eget kreditkort frem og betalte for kvindens varer. I alt 60 amerikanske dollars – et beløb svarende til cirka en dagløn for Nick.

Så snart han havde betalt for varerne, begyndte moderen at græde.

Hun takkede ham for den flotte gestus og forlod supermarkedet. Senere skrev hun også et Facebook-opslag for at hylde Nick.

Og jeg kan heller ikke lade være med at hylde ham. En dagløn er mange penge, og at han valgte at give sine penge væk til en fremmed, er virkelig et bevis på, at der findes godhed derude i verden.

 
 

Læs mere om...