Politibetjentens følelsesladede indlæg om børn som lever i skræk har berørt tusinder

Nu er der under en uge til juleaften. Tusindvis af børn glæder sig og venter i spænding på, at Julemanden skal komme med en pakke til dem.

Mange børn får en vidunderlig jul med god mad, kærlighed fra familien og julegaver, som de har ønsket sig. De skal se Disney’s Juleshow, spise pebernødder og danse rundt om juletræet. De føler sig trygge.

Men desværre gælder det ikke alle børn.

I fredags blev et meget følelsesladet indlæg det på internettet om, hvordan mange børn lever i et mareridt. Det fortæller om en ødelagt jul og bange øjne i mørket.

Dette er en berettelse fra virkeligheden, som jeg ønsker, at ingen havde behøvet at skrive.

Det er Tobbe fra det svenske politi i Lund, nær Malmø, som i fredags skrev et indlæg på politiets Facebookside. Det gør ondt at læse, men budskabet er meget vigtigt. Over 10.000 personer har trykket synes godt om og delt indlægget, som du kan læse det herunder.

Sådan skriver politibetjenten:

“ØJNE I MØRKET

Gulvet er fyldt med ødelagt porcelæn. Mængder af skår dækker det slidte, mørke gulvtæppe. Langs de hvide vægge i gangen hænger ødelagte malerier på række, og midt blandt dem sidder en stor sort madkniv hugget ind i væggen. Ude i stuen ligger det pyntede juletræ på gulvet sammen med det ødelagte julepynt.

Jeg ser ryggen på en kollega, som står ved en mand, der forsøger at forklare, hvad der er sket. I køkkenet står to andre kollegaer og forsøger at berolige en kvinde, som skriger til politibetjentene, at de skal skride ad helvede til.

Gennem al uroen og skrigene hører vi lyde fra overetagen. Jeg og kollegaen går op ad den smalle trappe, der er omgivet af gamle tapeter, som er farvet gule af nikotin. Og der, på et mørkelagt værelse, i en seng under et tæppe ser vi en bevægelse.”

Foto: Facebook/Polisen Lund

“I mørket ser vi et par blanke, tårefyldte øjne hos en lille pige, som med sine små hænder har trukket tæppet op til hagen for at beskytte sig. I døråbningen til hendes værelse går kollegaen ned på knæ på det støvede gulv og begynder roligt at tale med hende. Hun græder, er forvirret og dødsens bange. I samtalen kommer flere små børn ud fra deres værelser og går forsigtigt hen mod os. Alle er de lige usikre og bange.

Og jeg fyldes af den der følelse. Det der ubeskrivelige, som jeg føler, hver gang jeg ser sådan noget. Som menneske, som far og som politibetjent. Det er som et stik lige i hjertet, som om en del af min sjæl ødelægges, og… nej, jeg kan ikke forklare det. For der findes helt enkelt ikke nogen ord i denne verden, som kan beskrive det.

Og jeg vil bare kramme dem. Lege med dem. Gøre dem glade igen! De er små børn og det er jul – det her skal være den bedste tid på året, og det er ikke andet end direkte kvalmende at se disse børn blive udsat for dette!

Tankerne fjernes. Situationen på første sal begynder at blive rolig og snart kommer en nær slægtning til familien og henter børnene. Da alting er ovre, forlader patruljerne stedet i stilhed.

Jeg forsøger at skille mit privatliv og mit job som politibetjent ad – og selvom jeg er ved 45 års alderen, synes jeg stadig, at julegaver er noget af det bedste, der findes – så ved jeg præcis, hvad jeg ønsker mig mest af alt i år: ikke flere øjne i mørket.

God jul og tag hånd om hinanden!

Politiet i Lund / Tobbe”

Mit hjerte brister, når jeg læser denne stærke fortælling fra virkeligheden. Desværre er disse børn ikke de eneste, som er utrygge. Mange børn rammes hvert år ekstra hårdt i julen, når deres forældre drikker og skændes mere end almindeligt.

Mistænker du, at et barn har det dårligt i din nærhed? Tøv ikke med at kontakte de sociale myndigheder eller politiet. Intet barn skal være bange i sit eget hjem!

ÖGON I MÖRKERGolvet är fullt av krossat porslin. Mängder av skärvor täcker den slitna, mörka mattan. Längs de vita…

Posted by Polisen Lund on Friday, December 15, 2017