Vold mod børn har længe været et lavt prioritetet område – der er store brister i håndteringen af vold mod børn.
Meget tyder også på, at de børn, som udsættes for vold og seksuelle overgreb, lider i stilhed og oplever, at de love og rettigheder, som findes, ikke er gældende.
I hele sin karriere som betjent har Jody Thompson arbejdet med netop disse sager, og han bor med sin kone og deres tre børn i Poteau, Oklahoma.
Han havde set meget på sit arbejde – men for nogle siden skete noget, som skulle ændre hans families liv for altid.
Det hele begyndte, da Jody fik et akut opkald om børnemishandling på sin radio. Han kørte lynhurtigt til stedet og åbnede døren.
Derinde blev han mødt af et forfærdeligt, hjerteskærende og rædselsvækkende syn.
Betjent og tidligere militærmand Jody Thompson vidste, at det var rigtig slemt, da han modtog alarmopkaldet den forårsdag i april 2015.
Han vidste, at et alarmopkald ikke behøvede være så farligt, som det kunne lyde til i radioen. Men den her gang, var det alvor. Efter 16 år hos politiet, kunne han mærke forskel.
Jody hørte desperationen i stemmen på den, som ringede – personen sagde, at nogle forældre var ved at slå deres barn ihjel.
Jody havde længe arbejdet på afdelingen for børnemishandling og vold i nære relationer. Han var ude at patruljere, da alarmen kom, men han vendte straks bilen og kørte direkte mod stedet.
Men trods hans omfattende baggrund, kunne intet have forberedt ham på det rædselsvækkende syn, som han skulle bevidne denne aprildag.
Jody blev meget chokeret, da han gik ind i huset og opdagede en bange og forvirret 8-årig dreng – bundet på hænder og fødder med et reb.
Drengen var tydeligvis på sultens rand og helt dækket af blå mærker. Forældrene havde sat ham i en skraldespand, fyldt med isvand.
Det var tydeligt, at den 8-årige havde været udsat for grov tortur – den lille dreng rystede så voldsomt af chok og kulde, at han ikke kunne tale.
I det øjeblik vidste Thompson, at han aldrig nogensinde kunne forlade drengens side – han blev straks draget af drengen og følte en overvældende fornemmelse, som sagde ham, at han skulle beskytte drengen for enhver pris.
Selvom han var døden nær og dårligt kunne tale, så var der noget bekendt ved drengen – han var ikke ulig Jodys egne børn.
Drengen, som hedder John, blev straks ført på sygehuset og var i kritisk stand. Hele tiden var betjenten Jody Thompson ved Johns side.
“Jeg lovede ham, at ingen kommer til at skade dig længere, du er hos mig,” fortæller Jody.
“Og han fortsatte med at sige: De slår mig ihjel. De slår mig ihjel. De slår mig ihjel.”
Det stod hurtigt klart, at betjenten og John delte et særligt bånd. Jody var Johns frelsende engel og politimand overvågede drengen ved sygesengen – dag og nat.
Da drengen blev fotograferet til retsmedicinsk undersøgelse, noterede lægen, at man kunne se alle ryghvirvler og ribben på drengen. Hans skuldre stak ud. Hans ansigt var indsunket. John vejede knap 27 kilo.
Da samme læge senere dukkede op under retssagen, vidnede han om, at han ikke kunne finde en tomme på kroppen, som ikke havde blå mærker eller andre skader.
Næsten lige efter, at John var frisk nok til at forlade sygehuset, gjorde Thompson og hans kone noget utroligt: De adopterede John.
Tog beslutning 24 timer senere
Næsten 700.000 børn forsømmes hvert år i USA. Mange af disse børn ryger ind og ud af forskellige plejefamilier under hele opvæksten. Jody Thompson kendte til statistikken. Bare i hans region søger hundredvis af børn et hjem for altid.
Alt dette funderede han over den nat, hvor John kæmpede for sit liv på sygehuset. Omkring fireogtyve timer efter han havde mødt drengen, tog Jody og hans kone beslutningen om at adoptere John.
Spoler vi tiden frem til 2018 ser tingene helt anderledes ud.
John har gjort store fremskridt i sin kamp for at overvinde det traume, han led under sine tidligere forældres pleje.
I dag får John al den kærlighed og tryghed han behøver, i en ny familie som elsker ham. Han klarer sig godt i skolen og var en af mest begavede drenge i sin klasse.
I en lille by som Poteau kender alle til alle. Alligevel lykkedes det Jody og hans familie at holde adoptionen hemmelig.
Jody ønskede det sådan, for at beskytte Johns integritet, når han skulle tilpasse sig sit nye liv. Betjenten Jody følte heller ikke, at han behøvede klap på skulderen for sin beslutning. Han ville, at John skulle vokse op i ro og mag, uden en masse opmærksomhed fra medierne.
“Mine biologiske børn kendte heller aldrig hele historien – de troede bare, vi tog John med hjem en dag, fordi han manglede et hjem,” fortæller Jody.
Men historien sluttede ikke der…
Thompson-familien har hjulpet John med at hele de sår, som hans biologiske forældre pådrog ham.
Men historien slutter ikke der. Da Jody gennemgik adoptionsprocessen med John, opdagede man, at Johns biologiske mor havde født en lille pige, mens hun sad i fængsel.
Uden at tøve gik Johns nye forældre til sygehuset for at hente den nyfødte pige. Hun var ikke engang 24 timer gammel, da hendes adoptivfar skrev under.
Hun har det også godt i dag og vokser op side om side med sin biologiske bror.
Da KFSM Fort Smith rapporterede om den rørende historie spurgte reporteren betjenten Jody om den dag, da han fandt John bundet og mishandlet.
Jody fik spørgsmålet, om han vidste, at han kiggede på sin fremtidige søn:
“Da jeg så ham… da jeg så ham i det hus, da vidste jeg det,” fortalte Jody med tårer i øjnene.
At de deler et stærkt bånd er krystalklart. Der findes så utroligt meget kærlighed og beundring for hinanden, særligt fra Johns side.
“Han (Jody) er årsagen til, at jeg lever nu”, siger John.
Holdt hemmeligt i flere år
Både John og hans søster har fået en ny chance i livet, noget som næppe havde været muligt, hvis de fortsatte med at leve med kriminelle og voldsomme forældre.
Hvad angår Jody Thompson, håber han, at denne historie kan kaste lys over alle de gode betjente hver dag – og øge kendskabet til det utrovækkende antal børn derude, som mangler et trygt hjem.
Hele historien blev opdaget, da Jody modtog en ærespris for sin vilje til at give et forsømt barn et nyt liv.
“vi ønskede ikke, at historien skulle være offentlig. Vi gik ikke ud med historien. Men nu, hvor den er ude, og vi har omfavnet den, ønsker vi, at verden skal vide, at det ikke er mørkt og helvede. Særligt inden for politimyndigheden, vi har sommetider et dårligt rygte. Men alt vi gør, handler ikke om at sætte håndjern på mennesker. Vi bekymrer os virkelig om det samfund, som vi lever i, og den her historie viser det,” siger Thompson.
Jeg må sige, at den her historie om Jody og John ramte mig lige i hjertet.
Hvilken fin betjent og familiefar Jody er, han var ikke interesseret i at få en masse opmærksomhed, men gjorde dette for Johns bedste!
Og husk, at du ikke er mindre forælder, fordi du ikke er biologisk beslægtet med barnet. Forældreskab sidder ikke i dit dna, det sidder i hjertet.
Synes godt om og del, hvis du er enig!
