Nogle mennesker har virkelig svært ved at respektere deres medmennesker, og mange af dem synes helt at mangle empati. Vi har alle forskellige baggrunde, og befinder os på forskellige stadier i livet, og ingen fortjener latterliggørelse eller ydmygelse.
Denne mand virker til, at han ikke har forstået, hvordan man skal opføre sig ordentligt over for sine medmennesker. Men nogle gange sker det, at disse ubehagelige personer får som fortjent. Hvilket er tilfældet med manden i denne historie.
Derfor fik den også mig til at juble højt, da jeg læste slutningen. Selv om jeg ikke ved, om dette er sket i det virkelige liv, så var denne historie så god, at jeg bare var nødt til at dele den med jer. Hvis du også kan lide den, så del den med dine venner, når du er færdig med at læse.
Jeg står i køen for at betale. Foran mig står en velklædt here i 40-års alderen iført jakkesæt og slips. Foran ham står en enlig mor med sin søn. Jeg er 25 år og meget simpelt klædt, og er iført et par slidte jeans, en t-shirt og har hår så langt, så det hænger ned til øjnene.
Den mandlige kunde til moderen: “Tror du ikke, at kan skynde dig lidt! Nogle mennesker er rent faktisk vigtige, og har vigtige møder og steder, vi skal være!”
Kunde nummer to, den enlige mor, fumler med sine penge. I sin kurv har hun kun basisvarer, samt ingredienser der ser ud til at være til en fødselsdagskage til sin søn. Hun mumler noget om, at hun ikke har penge nok, og beslutter sig for at tage ingredienserne til kagen op af kurven.
Den mandlige kunde: “Arh men for helvede, skal du absolut spilde alles tid, bare fordi du ikke kan betale for dit lort! Eller du har måske brug for flere sociale ydelser fra staten, som jeg har betalt for via min skat!?”
Nu føler jeg, at jeg ikke gider at høre på ham længere, og prikker ham derfor på skulderen, eftersom jeg gerne vil fortælle ham noget.
Mig: “Nu stopper du! Det er nok nu!”
Den mandlige kunde: “Og hvem tror du så, du egentlig er? Jeg kan informere dig om, at jeg er underdirektør for (her siger han navnet på et stort rederi), og ingen skal tale sådan til mig.”
Jeg bakker lidt tilbage, og bliver straks mere respektfuld.
Mig: “Jeg beklager, min herre. Jeg var ikke klar over, at du var så vigtig. Var det muligt for mig at få dit visitkort?”
Med et hånligt smil giver han mig sit visitkort og jeg får bekræftet, at han rent faktisk er den, han udgiver sig for at være.
Mig: “Tak, og her er mit visitkort.”
Den mandelige kunde: “Hvorfor fanden tror du, at jeg gider at have dit….”
Pludselig bliver han ligbleg i ansigtet, da han på mit visitkort læser, at jeg er medejer af det samme rederi, hvor han er underdirektør.
Mig: “Nu hvor jeg kender dit navn, så har jeg til hensigt at ringe til din chef og sørge for, at du bliver degraderet. Hvis jeg hører, at du nogensinde opfører dig lige så idiotisk igen, så skal jeg nok sørge for, at du bliver fyret.”
Den mandelige kunde har svært ved at finde ord, men svarer stammende “okay, jeg skal nok opføre mig ordentligt i fremtiden, undskyld”, inden han bogstaveligt talt løber ud af butikken.
Jeg betalte for moderens indgredienser til sønnens fødselsdagskage, og gav hende lidt ekstra penge, så hun havde råd til at købe lidt legetøj som gave til sin søn.
Mener du også, at denne ubehagelige mand fik som fortjent? Så må du hjertens gerne dele historien videre, så flere kan nyde den.
