Robert Hooper arbejder med vejhjælp. Et erhverv, vi sjældent er i kontakt med – da det ofte indebærer, at noget skidt er sket med bilen.
Samtidig er man taknemmelig for muligheden for at få hurtig hjælp, når man endelig står der i vejkanten med et punkteret dæk eller et dødt batteri.
Men hvem havde troet, at vejhjælpsreddere endda kan redde liv? Det troede Robert nok ikke engang selv – til dette skete.
Robert Hooper, 32, arbejder som vejhjælpsmedarbejder i Portland, USA. En dag kørte han ud til en helt almindelig opgave. Det var i hvert fald, hvad han troede.
På stedet mødte han 69-årige Janey Smith, hvis bil var gået i stå i vejkanten.
Da Robert begyndte arbejdet med at bugsere bilen, fik han øje på noget længere nede i grøften ved vejen. Der lå vraget af en blå bil.
“Det var lidt mærkeligt, for bilisten må have undgået alle vejskilte og barrierer. Der var ikke til at se, at nogen var kørt af vejen,” siger Robert til USA Today.
Robert gik ned i grøften for at tage et nærmere blik på bilen. Så hørte han en lyd fra vraget. Næsten som et råb om hjælp.
“Jeg ser en krop, som ligger i føresædet. Det ser ud som om, at han er død. Men så hører jeg, at han klynker og forsøger at råbe efter hjælp. Det var meget følelsesladet, jeg troede først, at manden ikke levede,” siger Robert til USA Today.
Han stormede ned til manden og ringede efter en ambulance.
Det viste sig, at manden i vraget var faldet i søvn bag rattet og var kørt af vejen. Men ingen havde opdaget ulykken – så han havde ligget fastklemt og hårdt såret i bilen i næsten to dage.
Indtil Robert opdagede ham.
“Det er frygteligt at tænke på, hvad der var sket med ham, hvis jeg ikke var kommet med kranbilen,” siger Robert.
Den sårede mand blev kørt på hospitalet og skal, trods de alvorlige skader, have fået det meget bedre og være på vej til at komme sig.
Godt arbejdet Robert! Del gerne med dine venner!