Ondsindede handlinger og hårde ord kan sætte sig dybt i et barn og påvirke personen resten af livet. Sådan var det for 38-årige Sarah Sapora, der aldrig glemmer, hvordan hun blev hånet for sin krop som 13-årig.
Hændelsen på sommerlejren fik Sarah til aldrig mere at ville vise sig i bikini, men 25 år senere har hun fået en indsigt, der har fået hende til at gøre noget, der hyldes verden over.
Da Sarah Sapora var 13 år gammel, var hun på en sommerlejr for overvægtige unge. På en af de varme dage lå Sarah og solede sig ved tennisbanen, da nogen morede sig med at smugfotografere hende. Da Sarah senere så fotoet, brød hun sammen og mistede lysten til at vise sig i bikini.
Sarahs liv fortsatte, og selvom hun kæmpede mod overvægten, ville hun ikke vise sig frem foran andre i badetøj – indtil nu. Som 38-årig fik Sarah nemlig en indsigt om, at hendes liv ikke skal styres af, hvad andre mener om hendes krop. På hendes blog, Sarahpluslife, skriver hun åbent om, hvilke tanker der har fået hende til at føle sig tryg ved sig selv og leve livet fuldt ud.
“Vi har alle en chance på dette dansegulv, ser I. Der kommer en tid i livet, hvor du indser, at det er tid til at spille den musik, du kan lide og danse, som om at ingen kigger. Eller som om alle kigger. Selvom nogen fnyser, skal du være ligeglad, for du er optaget af at danse, bevæge kroppen og le”, skriver Sarah på bloggen.
Som 38-årig bestemmer Sarah sig for at lade sig fotografere i bikini og poste billederne på sin blog og på Facebook, så alle kan se. Nu hyldes billederne verden over.
På bloggen skriver hun om, hvordan livet bliver bedre, når man accepterer sig selv.
Nu er hun lykkelig.
Med billederne opmuntrer hun andre til at acceptere og elske sig selv for at få et bedre liv.
Ingen fortjener at være ulykkelig på grund af en så lille ting som, at kroppen ikke stemmer overens med de retoucherede billeder, der bliver vist i blade og på sociale medier. Sarah vil vise, at alle kroppe er smukke, og at vi sammen kan modvirke krops-hetzen. Del gerne for at sprede hendes budskab.
