Selvmorderisk far kørte ud over en klippe med sine døtre i bilen

Hvad der begyndte som en tragisk hændelse med en selvmordstruet mand og hans tvillingedøtre på to år, endte heldigvis ikke fatalt på grund af politiets heltemodige indsats.

Nu har faren fået sin straf efter at have forsøgt at dræbe sine små piger.

Faren havde tidligere samme morgen kidnappet sine to døtre, og der var mistanke om, at han ikke havde gode hensigter. Politiet frygtede nemlig, at han ville køre ud over den lokale bro, Coronado Bridge, med børnene i bilen.

Heldigvis formåede politiet at finde frem til manden ved at lokalisere hans telefon, og opdagede hurtigt, at han var kørt ud over en en klippe, 15 meter ned i vandet, med sine døtre i bilen.

Bejtenten Jonathan Wiese var en af de første på stedet, og så den høje klippe og indså hurtigt, at det var for farligt at hoppe i vandet. Han var heldigivs hurtigtænkende, og udtænkte straks en plan – han brugte en hundesnor. Han smed den ene ende til nogle kollegaer og råbte “jeg hår ned ad afsatsen”.

Til sin store lettelse så betjenten, at familien var kommet ud af bilen. Faren kæmpede for at holde sig selv og børnene over vandoverfladen.

– Det var lidt af en lettelse at se, at de ikke sad fast i bilen. Men i stedet så jeg, hvordan faren med begge tvillinger i armene forsøgte at holde sig over vandoverfladen. Samtidig skubbede de kraftige bølger dem mod klippevæggen, fortalte Jonathan Wiese til Inside Edition.

Beredskabet ankom kort efter, og utroligt nok overlevede både faren og børnene. San Diegos politichef beskrev Wieses handling som “den mest heltemodige”, som han har set i hele sin karriere.

Nu har faren fået sin straf

Efter hændelsen er faren nu blevet idømt 31 års fængsel for drabsforsøg, børnemishandling og kidnapning. Han var “i et anfald af raseri midt i en skilsmisse- og forældremyndighedstvist,” skrev anklageren i en pressemeddelelse den 20. september 2024 ifølge People. En desperation og vrede, der fik ham til at planlægge at dræbe både sig selv og sine døtre.

I en sms til børnenes mor havde han tidligere skrevet: “Pigerne skal i himlen, og jeg skal i helvede.”

Ved retssagen vidnede børnenes mor om, hvordan døtrene nu har det godt og lever trygge liv.

– Det her er et vigtigt skridt i vores helingsproces, sagde hun ifølge avisen.

Faren siges at have fortrudt og angrer sine handlinger, og har udtrykt taknemmelighed til redningsarbejderne for, at de reddede pigernes liv

– Jeg elsker mine piger, og jeg er ked af det, skal han have sagt.

 

Læs mere om...