Alarmoperatøren Monique Patino som tog imod opkaldet vidste straks, at det var alvor, da hun hørte den syvåriges stemme i telefonen. Selvom mange af alarmopkaldene er hårde, så var dette udover det sædvanlige.
Sådan her sagde Carlos, da Monique svarede i telefonen: “Der er nogle mordere. De kommer til at dræbe mor og far, vær søde at komme. Kan i komme rigtig hurtigt? VÆR SØDE. Tag betjente med, mange”.
Selvom Monique var rystet bevarede hun roen, præcis som hun og de andre operatører er trænet til at gøre. Hun sagde, at politiet var på vej og at Carlos, hvad end han gjorde, ikke skulle lægge røret på.
Hun forsøgte gang på gang at berolige Carlos samtidigt med hun hørte hans seksårige lillesøster græde i baggrunden.
Carlos fortalte, at mændene havde pistoler og at de ville skyde hans mor og far. Monique forstod, at det skulle gå hurtigt.
Til sidst hørte Monique at døren til badeværelset blev brudt op og siden hørtes vrede skrig. Hun frygtede det værste.
Men da politiet kom til stedet, var mændene væk og alle fire familiemedlemmer uskadte.
Det viste sig, at mændene havde spurgt Carlos, hvem han havde ringet til. Han svarede helt ærligt: “911” (USAs alarmnummer)
Svaret havde skræmt røverne så meget, at de havde taget benene på nakken og flygtet.
Sådan her lød alarmopkaldet:
Hvilken modig og hurtigttænkende dreng, hvis det ikke var for Carlos ved jeg ikke, hvad der kunne være sket.
Del for at hylde Carlos modige reaktion, han reddede formentligt hele sin families liv!