At politibetjente gør et enestående job i samfundet tror jeg, at vi alle kan blive enige om. De udsættes dagligt for situationer, vi ikke kan forestille os. De tvinges til at gå gennem had, trusler og vold, og de skal ofte arbejde så hårdt, at de knapt har tid til at få frokost – alt sammen for at beskytte menneskeheden og holde os trygge.
At stoppe kriminalitet er dog ikke den eneste opgave, politiet tager sig af. De er også en lokal støtte, når vi har mest brug for dem – hvilket denne historie om en teenagepiges far, som blev dræbt i tjeneste som politibetjent, viser med al tydelighed.
I december 2014 blev politimanden Charlie Kondak fra amerikanske Tarpon Springs i Florida skudt og dræbt.
Den tragiske hændelse indtraf ved en udrykning, som bare skulle have været en rutineopgave.
Hele samfundet var i chok.
Allermest smertefuldt var det selvfølgelig for politibetjentens familie, som nu havde mistet deres elskede mand og far.
Tiden kig. Familien bearbejdede sorgen og prøvede at komme videre – men to år efter farens død fik datteren Aleena igen rippet op i det smertefulde savn efter sin far Charlie.
Det var dagen for en af de største aftener hidtil i hendes liv, skolens afslutningsbal – en aften, som ikke bare plejer at være en stor hændelse for hovedpersonen selv, men også for de stolte forældre, som kan blive fotograferet sammen med deres børn og eskortere dem til balsalen.
Den mulighed havde Aleena ikke. Hun kunne ikke få taget billedet. Hun kunne ikke blive eskorteret, og hun kunne ikke opleve sin fars stolthed. For faren var død.
Hvad Aleena ikke vidste var, at hendes mor, Teresa, havde strikket en hemmelig plan sammen, som skulle gøre datterens bal til en uforglemmelig aften.
Uden at fortælle Aleena om det havde hun talt med sin mands gamle kolleger på politistationen i Tarpon Springs – og uden at tøve var de gået med på ideen.
Så da Aleena steg af bussen på vej til ballet den varme sommerdag, fik hun en overraskelse af de større.
En karavane af politibiler var dukket op – og der, lige foran hende, stod hendes fars gamle kolleger klar og ventede på at eskortere Aleena til ballet.
I hænderne holdt politibetjentene et skilt, de havde lavet med billeder af Charlie og en hilsen: “Charlie K – Vi har din ryg”.
“De siger altid ‘aldrig glemt’, og jeg tror virkelig på det”, siger Aleena, som blev meget rørt over politiets smukke gerning, i et nyhedsindslag.
Her kan du se det rørende videoklip:
Jeg bliver helt rørt. Hvor er det en fin gestus, og hvor har politibetjentene dog hjerter af guld!
Tøv ikke med at dele denne hjertevarme fortælling for at hylde det arbejde, vores politibetjente udfører for vores skyld.
