Snekaos kan være forstyrrende og decideret farligt – men det kan også få mennesker til at reagere på de mest hjertevarme måder. Det kan få mange til at række en hånd ud og hjælpe dem, som har brug for det.
I 2015 udspillede der sig en hjertevarm hændelse, da sneen virkelig var kraftig i Fond du Lauc, Wisconsin, USA.
Bud og Betty Caldwell havde levet sammen i 56 år, men præcis på sin 80-årsdag forlod Betty livet her på jorden. Hver dag uden sin elskede livskammerat gik Bud til en speciel bænk for at sørge. Der efterlod han en marguerit og en mønt hver dag – ved dej specielle bænk, som han havde besluttet sig for at købe og have som Bettys mindeplads.
De enkle små gaver, som Bud efterlod ved bænken, var en reference til Bettys favoritsang “Daisy a Day” og “Pennies From Heaven”.
Det var hans måde at vise, at han aldrig ville glemme hende.
Han gik hen til bænken hver dag i to års tid – for at fortælle Betty, at han savnede hende. At han elsker hende. Bud talte om, hvad der skete i verden og i familien. Uanset vejret.
Men en dag var det ikke muligt. Et frygteligt snevejr stoppede enkemanden fra at besøge bænken. Men den dag besluttede to fremmede med hjerter af guld at reagere lynhurtigt. Det var ikke til diskussion: Selvfølgelig skulle Bud også få lov at besøge sin hustru denne dag.
Se klippet herunder for at se, hvordan de fremmede hjalp ham derhen – så at Bud og Betty kunne få sin daglige stund sammen.
Sådan noget giver mig håb for menneskeheden. Nu hylder vi disse to park-arbejdere for at handle med hjertet og ikke hjernen. De kan inspirere mange.
