Jeg er overbevist om, at de fleste af os kan skrive under på, at vi har “den bedste mor i hele verden”. Min mor har givet mig så meget kærlighed, tryghed og glæde i livet, at jeg for altid vil være hende dybt taknemmelig.
Men jeg tror desværre, at vores mødre for sjældent får den påskønnelse, de i den grad fortjener for alle timerne de bruger på at køre børn til træning, lave mad, vaske op, tøjvask og alt det andet, som er en vigtig del af “jobbeskrivelsen” af at være mor.
Denne historie handler om netop dette, og jeg tror faktisk, at den er fiktiv og skrevet til formål at fremhæve at det at være mor er meget mere end blot et job. Det er en livsstil. Læs hvordan denne mor på perfekt vis forklarer en snobbet fremmed præcis, hvad det indebærer at være mor. Jeg synes, at det er et genialt svar….
Jeg overhørte engang en kvinde ved navn Emily, som skulle forny sit kørekort hos den amerikanske transportstyrelse, da hun blev spurgt om, hvad hun arbejdede med. Hun tøvede, og var lidt usikker på, hvordan hun skulle beskrive sit eget job.
“Det jeg mener”, forklarede receptionisten, “er, om du har et job, eller om du er…”
“Selvfølgelig har jeg et job”, vrissede Emily, “jeg er mor”.
“Vi accepterer ikke titlen ‘mor’ som et arbejde. Hjemmegående er dog helt fint”, svarede receptionisten meget bestemt denne gang.
Jeg havde helt glemt alt om hendes historie, indtil jeg en dag befandt mig i samme situation. Denne gang var jeg på byens rådhus. Kvinden, som tog imod mig, var tydeligvis en rigtig karrierekvinde, snobbet, effektiv og muligvis med en meget fornem jobtitel.
“Hvad arbejder du med?” spurgte hun bestemt, med en lidt nedladende tone.
Hvad, der fik mig til at svare, som jeg gjorde, ved jeg egentlig ikke. Men ordene fløj ud over læberne på mig.
“Jeg er forskningsassistent inden for børneudvikling og menneskelige relationer.”
Kvinden blev stille, og kuglepennen i hendes hånd var som frosset. Hun kiggede op på mig, som om hun havde hørt forkert. Derfor valgte jeg at gentage min arbejdstitel endnu en gang, og lagde tryk på de vigtige ord. Herefter så jeg med stor overraskelse på, at hun med en tyk, sort blæk skrev min arbejdstitel ned på formularen.
“Hvis jeg må spørge”, sagde kvinden interesseret, “hvad omfatter dine arbejdsopgaver helt præcist?”.
Roligt og uden tøven hørte jeg mig selv svare: “Jeg har et igangværende forskningsprojekt i laboratioriet og et ude i felten (dvs. indendørs og udendørs).
“Jeg er ved at færddiggøre min uddannelse, og jeg har allerede modtaget fire fine diplomer (mine fire døtre). Mit job er naturligvis et af de mest krævende jobs, man kan have (nogle mødre, som er enige?), og jeg arbejder ofte 14 timer om dagen (selvom 24 timer er tættere på sandheden). Men arbejdet er meget mere udfordrende, end de fleste andre jobs, og belønningen kommer langt oftere i form af personlig tilfredsstillelse end penge.”
Kvindens stemme blev mere og mere fyldt med respekt, da hun udfyldte formularen, og da hun var færdig, valgte hun at rejse sig op og fulgte mig personligt til døren.
Da jeg kørte op i min indkørsel, hvor jeg skulle udføre mit hårde job, blev jeg mødt af mine assistenter – 13, 7 og 3 år gamle. Fra husets anden etage kunne jeg høre vores nye forskningsprojekt (min 6 måneder gamle datter) i børneudviklingsprogrammet, som var ved at afprøve en ny form for højlydt sangmønster.
Jeg kunne mærke sejrens sødme! Jeg havde formået at overvinde bureaukraterne! Og jeg var endt i registrene som en person mere vigtig og uerstattelig for menneskeheden end bare “en almindelig mor”.
At være mor: Sikke en fantastisk karriere. Især når der står en fin titel på døren.
Med denne logik bliver alle bedstemødre “ledende eksperter inden for børneudvikling og menneskelige relationer”, mens mostre bliver “konsulenter inden for børneudvikling og menneskelige relationer”. Det lyder som nogle meget fornemme jobtitler, gør det ikke?
Du må hjertens gerne dele denne historie, hvis du er enig i, at være mor er det bedste og mest fantastiske “job” man kan have!
